Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
»CLARA RAPHAEL«.
Liv, som flammer i mit Bryst, og i denne Tro har
jeg Styrke til at foragte Verdens Dom."
Hun gaar til Alters, ligesom for at besegle sin
Beslutning, og knælende foran Altret „giver hun Gud
sin bele Sjæl i det Løfte, at kæmpe indtil sin Død
for Sandbed og Oplysning, for Menneskenes
Lyksalighed og Guds Ære". Hun lover, at intet Hensyn til
jordisk Lykke skal drage hendes Sjæl fra den
Evighed, hun indvier sig til.
Paa Vejen hjem fra Kirken hænder imidlertid
noget, der sætter den nys tagne Beslutning paa en
fast overmenneskelig Prøve. Hun møder nemlig den
unge Baronesse Anna, ledsaget af en Tante, der er i
Huset hos det af Forpagter Bech altfor tit beskrevne
„Herskab", som efter den gamle Barofis nys
indtrufne Død bestaar af Søskendeparret Anna og Axel,
hvilken sidste lige er hjemkommen efter et længere
Ophold i Udlandet og har taget Stamgodset i Arv.
Anna og Clara bliver snart uadskillelige Veninder, og
den unge Baron fatter en brændende Kærlighed til
Clara, som fuldt ud besvares af denne, der aldrig før
har anet, hvad Kærlighed til en Mand var. Axel
til-staar hende sine Følelser i et Brev, som han sender
hende i en Bog. I salig Henrykkelse faar hun det
Indfald at ville lade sig spaa sin Skæbne af de
Blade, det har ligget imellem. O Jammer! det er
Schillers „Die Jungfrau von Orleans", Claras Ideal,
og det første, hendes Øje falder paa, er disse
betydningsfulde Linjer: Eine reine Jungfrau vollbringt
jedwe-des Herrliche auf Erden, wenn sie der ird’schen Liebe
widersteht! Hun vaagner pludselig til Erindringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
