Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVAD FORSTOD MATHILDE FIBIGER VED EMANCIPATION ? 98
viet end jeg i alt, hvad der beskæftiger dem; men
jeg føler, at det er en Mangel hos mig, at det er
min Ulykke, at jeg ikke har Forstand til at sætte
mig ind deri. Thi var jeg i Stand dertil, vilde jeg
kunne udrette noget stort i Verden, i Steden for at
jeg nu kun kan give Vink derom og bidrage til at
vække Haabet om en bedre Tid og Længselen
derefter."
Det, hun først og fremmest fordrer, er at leve
Livet med, at tages i Brug. Hun siger i „Et
Besøg" : „Hellere end være det ægte Guld og ligge hen
som en Skuepenge, vil jeg byttes om i gangbar Mønt,
om saa de tre Fjerdedele af Værdien gaar tabt
derved."
Og i den søsterlige Aand, der gennemsyrer Bogen
— den er skrevet til Kvinder, og hun undertegner
sig „Eders Søster Mathilde" — ønsker hun ogsaa,
hellere end at være den, der formedelst Forholdenes
Natur eller rigere aandelige Gaver indtager en
Særstilling og lever isoleret, at forenes med Menneskene
ved samme Trældom og deltage med dem i Kampen
for Frigørelsen.
„Og kunde jeg med min lænkede Haand føje,
om end kun een Sten til det Frihedstempel, hvori
vore Efterkommere skulle bo i Lys og Glæde, da
vilde jeg ikke bytte Skæbne med den omvandrende
Sanger, som synger Frihedshymner udenfor, om han
end føler sig ubunden som Lærken, der svinger sig
højt og jublende op i den klare Luft."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
