Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 HEIBERGS FORHOLD EFTER UDGIVELSEN.
skulde lide i Folks Dom". Jeg fattede i Øjeblikket
ikke Betydningen af dette Forslag, men svarede dog
naturligvis paa det bestemteste nej, af den simple
Grund, at det ikke var sandt. Hvad det kunde gøre
til Sagen, vilde eller kunde hun ikke begribe.
Du kan ellers tro, det var haardt for mig at
høre saadanne. Ting, som at hun ikke ønskede, M.
skulde komme der, og at maatte finde mig deri, da hun
dog i sin Egenskab af Kone havde et Slags Bet —
som hun jo rigtignok heller ikke glemte at bruge,
thi naar man tier af Skaansel, tror Folk altid, at det
sker af Mangel paa Muligheden af at kunne svare.
Tilsidst gik hun dog saa vidt, at jeg, som gerne
vilde sparet H., kun beholdt Valget mellem at lade
ham eller M. staa i Stikken — og saa blev det da
ham. Han havde løjet for Fruen, og hun — det
tvivler jeg ikke paa — løj igen saa smaat for mig.
For Besten var hun meget elskværdig. Der er
vistnok meget godt ved hende, men i den store Stil er
hun ikke.
Men nu kommer Ulykken. Jeg veed ikke at
forklare det, men det gjorde mig saa ondt for
Etats-raaden. Det er vist grumme latterligt, men det er
sandt. Det syntes mig, at skønt han selv havde stor
Brøde mod M., var der dog ogsaa ligesom sket ham
en Uret ved denne hele Historie. Hans Fejl gik ikke
mig an, men ligesom jeg, fordi der ogsaa kunde være
Forseelse, i alt Fald Overilelse fra M.’s Side, taalte
Ytringer af’ Fru H., som jeg selv for ingen Pris
kunde kommet med, saa syntes jeg nu, at jeg
ligesom skyldte H. en Slags Oprejsning, og saa skrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
