Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119 PAA RØNNEBÆKSHOLM.
— — — Hvor lier er smukt! Jeg vilde ønske,
jeg kunde vise dig, hvor yndigt jeg har det. Det er
gaaet mig som i Æventyrene, hvor man altid faar
Lykken lige i Haanden. Jeg tænker tit: Men er det
ikke en Drøm? Hvis jeg nu vaagnede i det Øjeblik,
jeg venter, at Grundtvigs igen skulle komme, idet
jeg hører Hundene gø og Vognen rulle over
Stenbroen. — Men det er jo virkeligt — er noget i
Verden virkeligt, saa er det Grundtvig og hans Kone,
jeg har snarere drømt, lige indtil jeg lærte dem at
kende."
„Rønnebæksholm den 3die Juni 1852.
Kæreste Ovena!
Jeg har det saa godt og er i dette Øjeblik
opfyldt af en saa inderlig Glæde derover, at jeg ikke
vil forstj^rre denne lykkelige Stemning ved at
begynde med at gøre Undskyldninger, fordi jeg ikke
før har skrevet til ch’g.
Jeg har haft det velsignet al den Tid, jeg har
været her, men nu, da Grundtvigs endelig ere her ude
for at blive, har hele Livet her forvandlet sig som
ved et Trylleri; var her før den Fred og Ro, jeg ikke
længer kunde undvære, saa er her nu det Liv og
den Glæde, jeg trængte til; var jeg før fri for alt,
hvad der kunde genere og plage mig, saa er jeg nu
omgivet af den Slags Mennesker, jeg forstaar, og
blandt hvem jeg kan udvikle mig uhemmet — men
ikke ubeskyttet. Det er, som om hele Gaarden var
, levet op, jeg kan ikke forklare det, men du kan
nok selv tænke, at det maa være en glædelig For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
