Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121 PAA RØNNEBÆKSHOLM.
over Kommoden? Jeg kan saa godt lide forgyldte
Rammer! Og Vadskebordet med en morsom malet
Porcellænsplade! Selv dette Værelse, Ovena — det er
saa tydeligt et Gæstekammer, skønt man nok ser paa
alle mine Skrive- og Syapparater, at Gæsten kar
slaaet sig til Ro for en Tid; men selv det vækker
den samme Pølelse, at en nær Afsked forestaar.
Den fordunkler imidlertid ikke min Glæde over det
Nærværende, men den gør den forunderlig
sammensat, endnu mere sammentrængt, og netop derfor —
ubeskrivelig.
Du skulde se Haven! Den er usædvanlig
skyggefuld, men ikke vild. Trægrupperne afvexle med
Plæner af det friskeste Græs. Jeg kolder mest af
den tætte Lindeallee, som omgiver Haven paa de tre
Sider; der er Skygge hele Dagen, kvor stærkt Solen
end brænder andre Steder. Om Morgenen efter The
gaar jeg i Haven eller op paa min Yndlingsbakke i
Hovemokov, kvor den dejlige Eng ligger udbredt
som et Maleri med den rigeste Afvexling og de
sommerfriskeste Farver. Saa vælger jeg den Plads i
Haven, som den Dag forekommer mig mest
fortryllende, og bliver der med en Bog eller et
Haandarbejde det meste af Formiddagen. Om Aftenen efter
The gaar jeg i Alleen, hvor jeg altid kan køre
Nattergalen slaa. Jeg er lykkelig! Jeg glæder mig over
alting! Naar jeg hører Børnene le og snakke i Haven,
fornøjer jeg mig over de barnlige, muntre Stemmer.
Den lüle Plejedatters Henrykkelse over al denne
Herlighed rører mig, og jeg holder af hende, fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
