Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HENDES FØKSTE »EGNE HJEM« I KØBENHAVN. 127
du vilde tage det anderledes, men der er hændt mig
saa meget underligt i den senere Tid, at jeg var
nær ved at tabe Troen paa Rimelighed, undtagen hos
Grundtvigs. Intet styrker mig saaledes til
Vedholdenhed og Anstrengelse for at komme igennem som den
Vished, at mine Kære med Deltagelse følger mig og
glæder sig, naar det gaar mig godt. Naar jeg har
den Følelse, at de efterstræber mig, idet jeg ser, at
de river ned alt, hvad jeg har bygget op, bliver jeg
næsten fortvivlet og forvildet."
Hun er saa henrykt over sit lille Værelse, et
Kvistkammer i Fortunstræde, „netop som jeg altid
har ønsket det", og hvorfra lmn kan se, hvad
Klokken er paa Nikolaj Taarn, at hun atter og atter
skildrer det paa det omstændeligste i Brevene til
Axel. Hun har fuldt op af Arbejde — Hovedarbejde
og Haandarbejde, Syning og Maling — og Alle ere
saa gode imod hende, særlig Grundtvigs, som bor
tæt derved, og hvor hun kommer tit, altid om
Søndagen. „Jeg kunde ikke undvære dem, deres Bifald
er mig nødvendigt til Livets Ophold, og de bifalder
denne Plan fuldkomment" ; hun morer sig — „bedst
ber hjemme i min lille Stue" — og har det saa
godt, „at hun gaar i en stadig Forundring derover".
„I Dag er det Søndag," skriver hun henad
Juletid ; „jeg skal som sædvanlig til Grundtvigs. — Jeg
morer mig saa godt! Jeg glæder mig til saa meget.
Nu kommer Julen. — Gudskelov, det er ikke den
for to Aar siden, da jeg blev syg af Iver over „Clara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
