Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
»MINONA« .
Disse rystende Begivenheder gav Thyra, der
aldrig havde følt sig i Samklang med sine Omgivelser,
Stof til megen Eftertanke. „Jeg kavde," fortæller
hun Minona, „ved alt, hvad jeg saa og hørte, (i
Selskabslivet) kun een Tanke — var det med Ret eller
Uret, at denne Verden, hvori jeg bevægede mig,
fordømte min Søster, der for saa kort Tid siden havde
været den skønneste blandt de Skønne, den mest
beundrede og tilbedede! At der gives Mysterier,
hvori man ikke kan eller tør trænge ind, følte jeg,
kver Gang jeg gik tilbage til det Forkold, man
regnede kende til Vanære. Men jeg kavde Lejligked
til at blive bekendt med det, Verden kalder Ære, og
jeg behøvede visselig ingen forudfattet Mistro for i
Reglen at betragte den som en lovlig Skændsel.
Denne hellige Uskyldighed, der rødmer ved at høre
en Forbindelse som Claras nævne, er i de aller fleste
Tilfælde kun en Afkoldenked ligeoverfor Kærligheden,
der har sin Grund i Sløvhed eller Fejghed." — —
„Der gives vistnok en vanærende Lidenskab, men
den kan ingen Præsts Velsignelse adle! Hvad der i
mine Tanker stempler Kærligkeden som ren eller
uren, er dens Natur og dens Genstand."
Hun fik snart Lejlighed til at føre disse sine
Ideer i Kamp mod Virkeligkeden, thi hendes
Forældre, som med Bekymring var Vidne til kendes
medfølende Forstaaelse af Søsterens Forhold til
Maleren, trængte ind paa hende for at formaa hende til
at vælge en blandt sine mange Friere, og da en
„rig-og almindelig anset" Greve sluttelig meldte sig hos
Faderen, og denne forlangte hendes Samtykke som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
