- Project Runeberg -  Clara Raphael - Mathilde Fibiger - Et Livsbillede /
171

(1891) [MARC] Author: Margrethe Fibiger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I NYSTED.

171

hjalp raig ikke alene gennem ydre Vanskeligheder og
befæstede min Anseelse paa alle Maader, men jeg kan
takke ham for, at der selv til denne Uroens Tid med
dens uundgaaelige Uhyggelighed, knytter sig venlige
Minder. Nu er her yndigt og hyggeligt omkring mig,
og der bliver sørget for mig, saa jeg er til Mode,
som om der var sat et omvendt Vandglas over mig.
Men jeg gav gerne lidt af dette „Velvære1’ bort for
en Gang imellem at faa saadan en hjertelig Latter, som
den Gang afløste den heftigste Graad — ja, jeg -kan
ikke gøre ved det! jeg var meget nær ved at blive
hysterisk: dette Maal, at faa min egen Station, som
jeg længe havde imødeset med Glæde, syntes mig saa
usigelig trist, da det var naaet, at jeg tit maatte ty
inc! i Sovekammeret for at græde ud. Jeg gruede
formelig for, at dette skulde komme over mig den
Dag, Stationen skulde aabnes. — I Bøger har Kvinden
en mærkelig Magt til pludselig at betvinge Sindets
Oprør. Saa snart hun mindes om sine selskabelige
Pligter, standser hun med en Kraftanstrengelse Graaden,
bader Øjnene med det broderede Lommetørklæde og
viser sig i Salen med et Smil paa Læberne. Muligt
findes den tilsvarende Sjælsstyrke i det virkelige Liv,
men ikke hos mig. Jeg græder kun sjælden og aldrig
ved passende Lejligheder; men naar det kommer over
mig, kan jeg ikke standse, om det saa gjaldt mit Liv.
Og jeg takker ligefrem Gud, at jeg for det meste er
fattet, naar det gælder. Det gik da ogsaa godt den
Dag. Nielsen var her endnu og stod mig trolig bi, og
det var mig en sand Trøst, at ikke alene mine egne
Venner sendte mig gode Ønsker, men at en af „Mand-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:22:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fmcraphael/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free