- Project Runeberg -  Clara Raphael - Mathilde Fibiger - Et Livsbillede /
178

(1891) [MARC] Author: Margrethe Fibiger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178

EN KØBENHAVNSREJSE.

tage en Fornøjelsestur til København, til en Veninde,
som laa paa Landet i Hellebæk.

„Selv om jeg skulde komme til Helsingør, er jeg
dog næppe mere den Fodvandrer, jeg har været, saa
jeg kunde naa ud til Dem. En Hilsen vil jeg da
sende og fortælle Dem, hvor glad jeg er. Man maa
have levet et halvt Aar paa en Station med
indskrænket Tjeneste for at forstaa, hvordan alle Følelser
og Indtryk forene sig om at fylde Sjælen med Glæde,
naar der forestaar en Fritid, en Hjemrejse — thi
dette er en virkelig Hjemrejse, da jeg skal bo hos
Madam Petersen i min egen gamle Lejlighed.
Torsdag Morgen kører jeg til Nykøbing, hvorfra Zampa
afgaar til København, og samme Aften haaber jeg,
at mine Søstre drikker The hos mig i Nyboder. Der
gives mange mere glimrende Fester, som ikke er saa
glædelige. Gud være lovet, den Lykke, der er falden
i min Lod, er ægte — alt for stor til, at jeg i dette
Øjeblik kan andet end føie den. Jeg er ikke
morsom, naar jeg er rigtig glad. Men De foretrækker
nok Kedsommeligheden, naar De veed Grunden. Alle
unde mig her saa godt, hjælpe mig venligt med de
smaa Forberedelser og ønske mig god Fornøjelse.

Hvor inderlig gerne vilde jeg ikke se Dem! Men
det bliver vist ikke til noget, med mindre jeg, som en
Gang før, pludselig skulde blive overrasket ved at se
Deres søde Ansigt paa Købmagergade. Hvis De boede
i en Eremithytte med et Dødningeansigt til Selskab,
kom jeg alligevel; men naar jeg tænker mig Dem,
omringet, som De altid er, af elskende Slægtninge i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:22:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fmcraphael/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free