Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
TO BREVE.
gøres her hjemme. Hvor det gælder lokale Forhold,
er det omtrent som at svare i Øst, naar der spørges
i Vest.
Jeg havde i Grunden en yndig Jul. Lys og
Skygge stod næsten blændende imod hinanden; men
Lyset er stærkest, siden det fremhæves af Mørket i
Steden for at blive fordunklet deraf. Og dog siger
jeg: pris mig lykkelig, naar jeg er død! Thi saa
begynder jeg for Alvor at leve."
I nøjeste Sammenhæng hermed er følgende Brev
til samme Dame, skrevet nogle Maaneder senere.
Der er ingen Afslutning paa det, og det bærer Præg
af at være nedskrevet i stor Hast og sendt afsted
strax, som om hun nærede Frygt for, at hun ellers
skulde lade sig friste til at tilbageholde den
Bekendelse, hun har nedlagt deri, og som det stod for
hende som en Pligt at afgive.
I Brevet fra Helsingør anden Juledag 64 til
Samme er der allerede gjort Tilløb til en saadan
Bekendelse.
„Den 9de Maj 1870.
Det gjorde mig baade godt og ondt forleden at
modtage Deres Mands Bog: godt, fordi jeg sætter
saa stor Pris paa disse Artikler og længe har ønsket
at eje dem samlede, ondt, fordi jeg derved ligesom
mindes om en uindløst Forpligtelse eller i al Fald
om noget, jeg troede at skulle udføre, men i
Virkeligheden ikke kan magte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
