Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 MATHILDE FIBIGER SOM LÆSER.
Hvor forunderlig gaar ikke her den
menneskelige Uretfærdighed den evige Retfærdighed til Haande!
Ulfeld frikendes og faar Gods og Værdigheder
tilhage, da han har begaaet den vitterlige Brøde: at
lægge Raad op med sit Fædrelands Fjender, og
dømmes senere for Forbrydelser, der aldrig ere
beviste; Leonore Christine lider uskyldig som
medskyldig i den Brøde, han maaske aldrig har tænkt
naa-— og bliver derved et virkeligt Sonoffer imellem ham
og Danmark. Og ligesaa afmægtig, som han var i
sit Forsøg paa at skade sit Fædreland — ja, saa
afmægtig, at Forbitrelsen over at se ham føje Spot
til Troløsheden i Nødens Time vel netop var den
Gnist, der bragte Fædrelandskærligheden til at flamme
som den stolteste Bavn, der nogen Sinde har lyst
over Danmark! — hgesaa lidt var hendes Fjenders
Ondskab i Stand til at skade hende — j a, saa
magtesløs var den, at alt, hvad der var udtænkt for
at fornedre hende, kun aabenbarede hendes Storhed,
og den bitre Kalk, der raktes hende, blev til en
Livsens Drik paa hendes rene Læber.
Leonore Christine siger i Indledningen, at
Fortællingen om hendes Lidelser ikke maa bedrøve os
mere, end at Glæden jo kan opveje den — hun
taler rigtignok til sine Børn, men vi, der elske hende,
tør jo nok kalde os hendes Børn! — Og
Kærlighedens Glæde er ogsaa det Indtryk, som bliver i
Hjertet. Hos hende er der godt at være; hun taler
godt af sit Hjertes gode Forraad, hun giver os saa
meget, fylder Sjælen med Mod og Fortrøstning. Men
der er ogsaa noget, som vi kunne give hende, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
