Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STUART MILL: »KVINDERNES UNDERKUELSE«. 219
Og der vel ogsaa finder jeg
Min Ungdoms tabte Krans,
Det Haab, der lyste paa min Vej.
Men misted al sin Glans.
Der finder Harpen jeg engang,
Hvis Lyd er mer end Vind,
Som læger evig med sin Klang
Et, sønderrevet Sind."
De, der i den Bevægelse, „Clara Raphaels Breve"
afstedkom, liavde troet at skimte Morgenrøden af den
Dag, der skulde bringe en virkelig Bedring i Kvindens
sociale Kaar her hjemme, skulde sørgelig skuffes, thi,
desværre, det var ikke nogen lang og lys Vaardag,
Morgengryet denne Gang bebudede, det var det
kortvarige Purpurskær, der en Novembermorgen viser sig
i Øst for snart at slukkes i Taage og Slud. Og saa
kom den lange Vintersøvn — tyve lange Aar eller,
for at være hel nøjagtig, nitten. Da bebudedes den
gryende Dag atter ved en lille Bog, vidt forskellig
fra „Clara Raphael" og ganske anderledes ubeskeden
i sine Fordringer. Men den var skrevet af en Mand,
hvis Ord havde al den Vægt. Kundskab og Storsind
kan forlene Ord med. Det var John Stuart Mill’s
„Kvindernes Underkuelse", oversat af Dr. G. Brandes
(1869).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
