Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter det Stof, der foreligger, skal det her forsøges
korte-ligt at karakterisere Foersom som Skuespiller. — I sin
„Nyaars-gave for Skuespillere 1807“ har han aftrykt endel Aforismer
af Professor Koller, iblandt hvilke der er én, som han
aabenbart maa have følt særlig Interesse ved at afskrive,
nemlig denne: „Der gives Skuespillere, hvis hele Værd
be-staar i en god, regelmæssig Bygning, et smukt Ansigt og et
let Gebærdespil. Man kunde kalde dem „Skuespillere for
Øiet.“ Disse behage let; Alt, hvad de gjøre, bliver smukt,
om det end er nok saa urigtigt. Andre, som inangle denne
Gave, men som udtrykke hvert Ord med Sandhed, sætte sig
ganske ind i Bollens Aand og fremstille Karakteren efter
Digterens Ide, kunde man kalde „Skuespillere for Sjælen“.
Disse sidste maa møjsommeligt kæmpe for Bifald og kun
vinde det hos Faa, paa en Scene, hvor nogle af første Klasse
have bygget Rede.“ Disse „Skuespillere for Sjælen” hørte
Foersom hjemme blandt. Idet Bahbek bekræfter dette, siger
han, at derfor vare ogsaa d e Roller, d e Skuespil ham kjærest
og heldigst, hvor Digterens Aand og Genius opfordrede ham
til at anspænde alle Kræfter for at følge hin i sin Flugt: en
Hamlet, en Balder, en Correggio, en Knud Gyldenstjerne.
Derfor saa han med lidenskabelig Uvillie ned paa alle disse
Øienskuespil . . ., der ere Døgnets Yndlingskost, hvor
Forstand og Hjærte have Hviledag fra Begyndelsen til Enden,
medens Øie og Øre, med ét Ord: den grovere Sanselighed,
uafladelig forlystes og kildres. Derfor satte Foersom i
begeistret Nidkjærhed foran et Bind af Shakespeare de
djærve Ord: „Forgaa skal Intetheders Bige“‘). Han
havde ikke dybt Kjendskab til „Verden", Salonernes Sæder
og Moder, Dragt og Pynt interesserede ham kun i meget
ringe Grad, og han havde ikke stor Dristighed til at
fremstille sig ligefrem i sin Person. Verdenstone satte han ikke
Pris paa; derfor holdt han ikke af de mange borgerlige
Boller, han fik i Ifflands og Kotzebues Stykker, da han
aldrig kunde elske, hvad efter Schiliers Udtryk
ret populært, husligt og borgerligt er.
’j Den tyske Giesehrechts: iDas Eeieh derNichtigkeiten wird vergehen«.
N
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
