Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wedell — og deri havde Hr. Foersom uden Tvivl Ret, saa
meget mere som vi finde denne „Helt fra Dan“ . . . hverken
indtagende, ædel eller djærv; thi det er ikke nok, at Saadant
siges om en dramatisk Person — hans Handlinger og
Adfærd maa bevise det.
Det havde oprindelig været Meningen, at Foersom skulde
have spillet selve Hugos Rolle, som Oehlenschlæger selv
havde tiltænkt ham. Digteren tager ham det ilde op, at han
ikke vilde gaa ind derpaa, men billiger dog tilsidst, at Ryge
overtager denne Rolle, hvilket Foersom er glad over, „da
den maa klæde Ryge bedre og der bliver mere Holdning i
det Hele, end der i modsat Tilfælde vilde være blevet*.
Det varer ikke længer end til 1815, inden Foersom
afgiver Haralds Rolle til Stage, i hvilken Anledning
Oehlenschlæger udtaler sin Forundring for ham og mener, at Harald
endnu forekommer Foersom for voldsom, „uagtet den meget
nærmer sig til det filosofisk-elegiske Fag, der især synes at
være hans fortrinlige1’’).
I „Hagbarth og Signe” var Foersom vel ikke fuldt ud
den dristige Søkonge, men fremstillede dog i Begyndelsen
denne paa en kraftig, munter Maade og senere med mandig
Kjærlighed. Oehlenschlæger havde ikke havt nogen Tro
paa, at denne Rolle laa for Foersom og vilde inden
Opførelsen have ham til at afgive den til Stage, der havde
debuteret et Par Maaneder før. Han udtalte skriftligt til
Foersom, at denne selv havde sagt, han ikke holdt af at
spille ganske unge Elskovshelte; men dette Forslag krænkede
Foersom, der blandt Andet svarer, at han er villig til at
træde ud af en Rolle, naar hans Efterfølger maaske udfører
den bedre; „men at sættes, skydes, træde ud af en mig til-
Men ægte nordisk Aand forbinder
det Skjenne med sit Fædreland,
og, selv i tyske Flok, Du finder
en Helt fra Dan.
Ifald min Harald, djærv og ædel,
indtager, naar han viser sig,
da, vid det, vakkre Herman Wedel,
han ligner Dig.
1 Se om denne Sag Mindeblade om Oehl. 1879, S. 208—12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
