Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Akts Slutningsscene saaret af Foersoms Sværd. Strax
udbredte sig Rygter om, paa den ene Side, at Saaret — soni
Sandhed var — kun bestod i en ubetydelig Rift, paa den
anden Side, at der under dette Uheld stak en Kabale, hvorved
en farlig Medbeiler skulde gjøres udygtig til at betræde Scenen.
Om Aftenen, inden Dækket gik op for „Herman v. Unna".
der hurtigt maatte skaffes paa Benene som Modstykke,
freni-traadte Foersom og underrettede Publikum om, at Skaden,
der var sket ved hans Sværd, men uden hans Skyld,
for-haabentlig kun for nogle Dage vilde forhindre Ryge fra at
optræde. Den taabelige Snak om et blodigt Anslag mod
Debutanten holdt sig imidlertid lige til hans Optrædelse.“
Sligt var Foersoms inderste Natur lige saa fremmed som
modbydeligt. Han foragtede „den evige Sladder-Kloak, der
løber i mange Retninger fra den bundraadne Skueplads".
Det syntes ham ofte. som om alle Menneskehjertets Furier:
Nid, Efterstræbelse, Klaffersyge, Skadefrohed og mere deslige
vare løsladte paa Theatret og rasede dér, og paa dette Sted
troede han ikke sjældent at bemærke Et og Andet, fra hvilket
det bedre Menneske maatte bortvende sig med Foragt og
Afsky. Kun Enkelte, paastod han. forstod at holde sig løftede
over „Pølen" — med hvilket Navn han betegnede alt det i
Tænkemaade, Sæder og Adfærd ham saa Forhadte, der her
syntes ham at vise sig. Ved sligt Theatervrøvl udbryder han:
„Kunde jeg foragte mine Kollegaer mere, end jeg gjør, og
kunde jeg hade dem, som jeg daglig beder Gud bevare mig
for, saa maatte Sligt bringe mig dertil." Og dette
Theater-uvæsen ærgrede ham saa meget desto mere, som det
beskæmmede hans Stand, den, han selv satte saa høit i Ære,
og som han paa alle Maader søgte at løfte opad. Ganske
vist var der dengang iblandt Skuespillerne en anderledes
dannet Tone, end da Ros in g s kom til Theatret, og netop dette
Ægtepar havde jo meget store Fortjenester i Retning af at
have hævet Tonen og Aanden dér. Man saa nu i de bedste
Kredse Schwartz, Frydendahl og Saabye, ikke at tale
om Hegers og flere Andre. Men der var dog stor Forskjel
paa Skuespillernes Dannelse, og iblandt disse samlede der sig
en aristokratisk Klike af dem, der vare Studenter, af hvilke
der ikke fandtes mange. Londemann, Clementin og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
