- Project Runeberg -  Peter Foersom : En levnedsskildring /
83

(1895) [MARC] Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

altsaa ikke for Tiderne for det forste, og jeg skal sandelig ikke glemme

min gode Moder.–—

Var det ikke Synd at onske det, saa Gud give, De var her i
Kjobenhavn, kjære Moder! De kan tro, det vilde more Dem at se den Sværm af
Børnebørn, og ikke en Krobling iblaiult dem, men alle raske, sunde,
velskabte, smukke, stærke Karnalier! Jeg har, Gud være lovet, Glæde hidtil
af mine Børn. Num a staar sig brav i den latinske Skole, de andre ligesaa
i deres Skole, og Hr. Tliun, som vi kalde ham, har Information herhjemme
af Lin den han1), som for var Horer i Ribe. Hr. Thun synes i Hoved og
Karakter at ligne den, han er opkaldt efter. Lindenhan har det været
mig en sand Glæde at kunne skaffe nogle Informationer og desuden gjøre
ham den ubehagelige og sørgelige Solicitant-Stilling nogenledes blid. Han
bliver sikkerlig snart befordret, og det glæder mig ogsaa, at jeg dertil har
været saa lykkelig at være medvirkende. Dog nu nok om dette! Det er
i Dag, kjæreste Moder, min Fødselsdag! Det er den 20. Febr. Denne Dag
indgyder mig stedse mange blandede Tanker og Følelser. Jeg er i Dag 36
Aar, jeg er over Middagslinien af Livet; men lad saa være; thi mine Born
stræbe op som raske Stammer mod den Tid, da jeg fældes. Det er i Dag
36 Aar siden, De med Smerte fødte mig og lod mig se Livets Lys, da min
Fader tog mig med Glæde paa sine Arme. Gode Gud! Hvor Tiden dog
gaar! Hvilke Omvexlinger med os enkelte Mennesker som med hele Riger!
Min Fader ligger — som jeg fra min sidste Reise til Jylland erindrer — i
Krogen af Hygom Kirkegaard. Dengang stod jeg ved hans Gravsten og
følte ikke ret, hvad jeg nu foler; thi jeg var dengang endnu halv
Dreng-Jeg mindes og kjender ham nu bedre end i min Barndoms Dage; jeg
erindrer hans Minde ofte med Vemodighed, jeg erkjender alle hans gode

Sider og undskylder hans Svagheder–-*). Fred over hans Støv!

Mine Nerver ere ikke af de stærkeste, og jeg tænker sjeldent paa mine

Kjære, uden at det ryster mig mere, end det er mig tjenligt.–-Ingen

hilses kjærligere end De, kjæreste Moder, af Deres lydige Son

P. Foersom.

Kjøbenhavn. Ved Vestervold 210.

5. Febr. 1814.

Kjære, gode Moder! Jeg har i den seneste Tid meget ofte villet skrive
til Dem , men Posten skal have været spærret og desuden Beltet ufrem
kommeligt. Lad det nu være, som det vil! Vi har tidt og mange Gange
talt om Dem. Hanna frygter, at De er død af Skræk, da Kosakkerne
nænnede sig Ribe; jeg har paastaaet det modsatte, og jeg glæder mig i det
faste Haab, at De er endnu frisk og vel og bevarer det gudhengivne Sind,
som har holdt Dem opreist under saa mange Gjenvordigheder, og som

*) Niels Lindenhan, f. i Ribe 1778, Student derfra 1796, Kandidat
1800, var Horer ved Ribe Skole, 18. Juni 1813 Kateket i Ærøskjebing.
1818 Præst i Vedsted i Haderslev Provsti, 1834 i Tyrstrup, samme
Provsti.

Her findes den Udtalelse om Faderen, som staar S. 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:27:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/foersom/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free