Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Et Stridens Emne endnu han staar —“ sang Hostrup
i Hundredaaret efter Grundtvigs Fødsel. Og vi
kan synge saaledes i Dag.
Deri er han forskellig fra enhver anden dansk
Personlighed: hans Navn lyder overalt, hvor de største
religiøse og folkelige Livsspørgsmaal drøftes. Hans Ord
føres i Marken, som om ingen tænkte paa, at han
forlængst er død. Og paa disse hans Ord svares der
sjældent med en Henvisning til, at de er talt for
halvtreds eller hundrede Aar siden. Thi hvad han har
sagt om Kirke og Skole, om Folk og Fædreland er
gerne saa friskt og nutidigt, som var det fra igaar.
Og atter og atter viser det sig gennem disse hans
Ord, at han i sin Anskuelse er langt forud ogsaa for
vor Tid — er den ungdommeligste og dristigste,
overfor hvem de fleste synes gamle og forsigtige.
Om hvilken anden af vore store Personligheder
gælder dette. Deres Navne kan drages mere eller
mindre frem. Men intet af disse Navne rejses som en
Fane — til Forsvar for Folkets dyreste Eje, eller til
Sprængning af de Baand, der hindrer Folkets
Fremgang. Navnet Grundtvig derimod er den Dag i Dag
en mægtig Idé. Det er i sig selv som et Udtryk for
Folkets blivende, umistelige Værdier. Det forlener
med Kampmod og maner til Handling. Det gjalder
som et Lurstød mod alle Betænkeligheders gustne
Trolde:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
