Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom og første Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Men hun har villet give ham det bedste. Og saa er
der ogsaa blevet Tid til det —
saa megen endogsaa,
at Grundtvig alle Dage først og sidst takkede sin Mor
for sin aandelige Opdragelse.
I nogle Vers af et Digt til Moderen (fra 1815) fører
han os lige til den rolige Kilde for den Kræfternes
Elv, der blev hans Levnedsløb. Vi .ser hans Mor sidde
og lære ham at stave sig gennem Historien. Hendes
Sjæl er inderligt med i Arbejdet; og den gamle Præst
kommer fra „sin Celle“ og hjælper dem:
Stavene du lærte Pogen
under Graad og Hjærtevé,
at han dued ej til Bogen,
tyktes dig var grandt at se;
men du bad og sagde: Amen!
Herren bød, og straks din Pog
staved ej, men lagde sammen,
lærte som en Leg sin Bog.
O, det var et Aftensæde,
som vi glemme ej paa Jord,
der din Pusling sad med Glæde
ved det vakre lille Bord,
læste om de gamle Dage,
rent og klart med højen Røst,
fulgte gennem Kirkens Sage
Frelseren med Liv og Lyst!
Naar da fra sin Præstecelle
gamle Fader til os kom,
lod sig Læsningen fortælle,
retted den med Kristendom,
gav Besked om, hvad vi gemte
til han kom, forstandig, blid —
o, hvad var vi, hvis vi glemte
slig en hellig Gammenstid!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
