Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom og første Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
at enten maatte jeg have løbet ud af den Dagen efter
min Ankomst eller lære at skamme mig ved min For-
kærlighed for Historien i Almindelighed og Danmarks i
Særdeleshed, ja, ved hver Gnist af hellig Ild og
hvert Glimt af Aand, der end fandtes hos mig; og
skønt det altid er min egen Skam, at jeg valgte det
sidste, saa var det dog en gruelig Blindhed hos vore
troskyldige Fædre, som i den farligste Alder kastede
os ind i en Kreds saa fjendtlig mod alt i en højere
Forstand naturligt og levende og saa blottet for alt,
hvad der adler, saa fuld af alt, hvad der kan nedvær-
dige, sløve og fordærve Mennesket.“
Noget af det værste i denne Tid var maaske Discip-
lenes tvungne Kirkegang. De arme Drenge skulde stille
i Kirken: to Gange hver Søndag og tre om Hellig-
dagene. Hertil kom een Gudstjeneste hver Fredag og
een hver Onsdag i Fastetiden! Sove sig fra det kunde
man daarligt, thi man overhørtes bagefter i Præd-
kenen!
At Kristendommen trods alle den Slags Forbry-
delser mod dens Aand alligevel ikke udryddedes helt
hos alle, er vel et af Beviserne for dens guddommelige
Kraft! Hos Grundtvig var den dog efterhaanden blevet
begravet dybt under haarde Lag af Kundskabsvigtighed,
Fornuftdyrkelse og verdsligt Tidsfordriv, saa han efter
endt Skolegang kom til København aandløs og flad
som et Plankeværk.
Det var Aar 1800. Der skal ikke have været meget
at komme til København efter paa det Tidspunkt.
Næste Aar, 1801, gav jo en stor historisk Oplevelse,
da Englænderne stod ned mod Byen og vore Blok-
skibe blev slæbt ud det til Forsvar, hvor vi i hvert Fald
reddede Æren. Men paa de fleste har dette aaben-
bart kun gjort et rent forbigaaende Indtryk. Efter
Tordenskraldet sang Fuglene atter idyllisk i Solskinnet
paa Voldene. Og Københavnerne puslede videre med
det daglige Arbejde —
og hvilte sig om Aftenen ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>