Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandelig Opvaagnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
der er noget, som ligger dybere og er stærkere end
Elskovsdriften og Kærlighedstrangen: Trangen til Fred
i Hjærtet, til Fred med Gud, I ensomme, haarde Sjæle-
kampe lærte han, at hvis han opgav at søge denne
Fred, vilde hans Liv blive en Skal uden Kærne og al
Elskovens Sødme forvandles til Beskhed.
Læser man i Grundtvigs Dagbog før 1805 og ser
Optegnelserne fra selve dette Aar, forstaar man hans
Oplevelses Dybde. Før han kom til Egeløkke, er han
stadig den kritiske, temmelig aandløse Rationalist, der
i overlegen Afstand bedømmer Menneskenes ikke sær-
deles fornuftige Færd. Men nu er han med eet selv
ude paa Havet, hvis Bølger truer med at knuse hans
Fartøj. At „Livet hernede er Strid“, som han skulde
blive den stærke Forkynder af, det lærte han at for-
staa saa inderligt, at han aldrig glemte det. Og tillige,
at Mennesket, hvis det staar ene i den Strid, maa gaa
til Grunde. Han ydmyges dybt under dette, saa han i
Dagbogen sukker: Ske ikke min, men din Vilje!
Og med en voldsom Kraftanspændelse, hvor hans
Sanselighed ofte er ved at faa Overtaget, men hvor
Aanden dog vinder Sejr, kaster han sig nu ind i et
anstrængt Studium af den Nordens Poesi, som hans
Natur længe, maaske mest ubevidst, havde draget ham
imod. Arbejdet skal, næst Gud, frelse ham fra Under-
gangen. Og nu forstaar han jo denne Digtning, ja Poe-
siens Væsen overhovedet. „Nu kom jeg hid, hvor
mit ny Liv begyndte, hvor mit Øje aabnedes for Kær-
lighedens Helligdom, hvorved det skærpedes til at be-
skue Poesiens Underværker og Oldtiden, disses Urtype
i Tiden . . hedder det i Dagbogen. Nu er det ham,
der nedskriver, ikke i Steffens’, men i sit eget Navn,
at Poesi er „alt hvad som har Præg af det Evige“.
Han læser „Schillers herlige Dramer“ og Oehlenschlae-
gers „Vaulundurs Saga“. Han gribes deraf, thi han
forstaar det nu med Hjærtet.
Dog, det er som om alligevel intet af dette er ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
