Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandelig Opvaagnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2*
19
kunde ikke dømme roligt i denne Sag. Og i det
nævnte Digt træder han frem som en Israels Profet
og tugter i voldsomme Udtryk den Slægt, der danser
rundt „i den fæle Gøglerham“, i Stedet for at anlægge
den „festlige Sørgedragt“ og vandre ind i Herrens Hus
i Anger og Bøn.
Digtet maatte skyde over Maalet og gjorde derfor,
saa vidt man kan se, heller intet Indtryk.
Men dette har ogsaa mindre at sige for os. Det
afgørende er, at den Kærlighed til Fædrelandet, som
længe havde ligget i det forborgne hos Grundtvig, nu
i den tunge Tid var brudt uimodstaaeligt igennem.
Grundtvig havde mødt Danmark, og Mødet var saa
inderligt, at han fra den Dag, overalt hvor det gjaldt
dette Danmark, var helt „i sin Kærligheds Vold“. Det
stærkeste Bevis herfor er netop den nysnævnte Sang
om Willemoés, der offentliggjordes i 1810 —
1808 rejste Grundtvig fra Langeland. Forelskelsen
havde nu opløst sig i en vemodig Venskabsfølelse over-
for Fru Gonstance. Men dens dybe Virkninger spores
længe i hans Liv og Arbejde.
1 København tog han med stor Kraft fat paa Be-
handlingen af Nordens Mythologi. Og der kom en
Tid, hvor Grundtvig næsten glemte sig selv i denne
storslaaede, men dunkle Digtning. Man mindes hans
Ord: „Ikkun dybt i Norden har jeg hjemme“. Thi det
er næsten, som om han i den gamle Asalære finder
sig selv og sit egentlige Hjem. I hvert Fald tør det
vel siges, at ingen Nordbo mere inderligt har optaget
hine Syner i sin Sjæl. Senere begriber han knap sig
selv i denne Tid, hvor han var saa henreven åf Old-
tidens Minder, at han i et Digt taler om, hvorledes
han har higet efter at kaste sig ned „for Asernes Alter
og prise de hensovne Guder“.
Naturligvis skal dette ikke tages altfor bogstaveligt.
Men han betegner det senere med Rette som et Ud-
tryk for „en Higen og Stunden og Stræben efter noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
