Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folkehøjskolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Resultat, at Englænderne især skyldte den personlige
Frihed deres aabenbare Overlegenhed ikke mindst paa
alle Aandens Omraader. Den politiske Frihed, de
havde, tillagde han ikke særlig stor Betydning. Men
dette, at man i England kunde tro og tale og ernære
sig hæderligt som man lystede, det var en Hemmelig-
hed, han havde opdaget og vilde lære fra sig i det
Folk, han elskede, men som stadig sov, skønt det
uimodsigeligt sad inde med store, ubrugte Kræfter.
Det var jo tilmed maaske netop fra dette Folk Eng-
lænderne havde faaet, hvad der nu forbavsede Verden!
Det gærer og bruser i Grundtvigs Sind. Verden
uden om ham er ogsaa ved at ændres. Julirevolutionen
i Paris har bragt Bud fra de stærke Folkekræfter.
Raabet paa fri Forfatning lyder overalt. Det knager i
den gamle danske Enevælde. Kongen har maattet give
Tilsagn om Sammenkaldelse af Stænderforsamlinger.
Folkestemmen begynder at lyde i Danmark efter at
have tiet i Aarhundreder Det store Flertal af det
danske Folk sover stadigt. Men mange har faaet Øj-
nene op og ser sig om i den begyndende Dag for at
finde sig til rette. Hvem skal vejlede dem? Hvad
kan det nytte at give politisk Frihed, naar Folk ikke
aner, hvad de skal bruge Friheden til, fordi de intet
kender hverken til sig selv, til deres eget Lands Hi-
storie og nuværende Kaar, ejheller til Loven for et
sundt Menneskelivs Udfoldelse.
Grundtvig bryder sig foreløbig fejl om „det demo-
kratiske“. For ham gælder det først og fremmest falke-
lig Oplysning. Saa kan vi altid snakke om Demokra-
tiet. Og saa bliver dette ikke saa let til den blotte og
bare fladtraadte Ligheds-Ørken. Derfor: nu gælder det
at gribe ind med Daad og med Raad. Thi nu staar
vi i en Skæbnetime for vort Folk.
Og hos Grundtvig modnes nu under alle disse Tan-
ker den storslaaede Skole-Ide, han egentlig i mange
Aar dunkelt havde kredset om: Ideen om en folkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
