Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folkehøjskolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Frihed for alt, hvad der stammer fra Aand,
som ikke ændres, men arges ved Baand . . .
Dette Løsen opgav han aldrig. Og paa Kirkens,
Skolens og det politiske Omraade har han krævet det
saa ubetinget efterlevet, at selv mange af hans Venner
den Dag i Dag ikke har kunnet faa Mod til at følge
ham.
Dog, kun med denne Frihed anerkendt kan, efter
hans Erfaring, Kampen lykkelig føres for Livet mod
Døden. Og Rimbrevet er som et mægtigt Stød i Lu-
ren, der indvarsler denne Kamp og kalder paa Nordens
Aand, hvis Sejr kun er noget værd, naar den er vun-
det paa en Kampplads, hvor Sol og Vind mellem Thor
og Loke er delt lige. Dær alene kan det levende Ord
virke —
den „fri og stærke Tale“, som i Danmark
vaagnede med Steffens.
Idet han derefter, paa Prosa, skriver den egentlige
Indledning til Mythologien, trækker han Grundlinjerne
op for Folkehøjskolen, saaledes som denne foreløbig
staar ham for Øje. Paa denne folkelige, nordiske
Dannelsesanstalt bliver, hedder det, „Fædrelandet, med
dets hele naturlige og historiske Beskaffenhed, henført
til det virkélige Liv og Øjeblikkets Krav, den fælles
Middelpunkt, hvorfra Anstalten grener sig i alle det
praktiske Livs Hovedretninger;, og hvortil den stræber
at samle og forene alle borgerlige Kræfter. —
Her
skulde alle de af Statens Embedsmænd, som ej be-
høver Lærdom, men Liv, Blik, praktisk Duelighed, og
alle de, der vilde høre til de dannede Stænder, have
den ønskelige Lejlighed baade til at udvikle sig hen-
sigtsmæssigt og til at kende hinanden. —
Her vilde
ogsaa Fædrelandets Litteratur gøre det Gavn og finde
den Opmuntring, uden hvilke den er kun en snart ud-
gaaende Pragtblomst; og medens Oplysningen gjordes
frugtbar for Folket, vilde Folkelivet igen virke grøde-
fuldt for Videnskabeligheden“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
