Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Kirken og paa Rigsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I KIRKEN OG PAA RIGSDAGEN
Lige siden 1831 havde Grundtvig haft Adgang til
at prædke i en af Københavns Kirker. Aaret forud
var der nemlig sket Henvendelse til ham fra Venner,
der ønskede at danne en fri Menighedskreds om ham.
Planen var først at samles hos Grundtvigs ivrige Vaa-
bendrager, Jakob Christian Lindberg, paa Kalkbrænderi-
vej. Men dette gik Grundtvig kun nødigt med til.
Han blev aldrig nogen Ven af „gudelige Forsamlinger“,
men frygtede det Farisæervæsen, som efter hans Me-
ning let vilde trives i saadanne Kredse.
Det blev saa til, at Grundtvig skulde ansøge Kongen
om Tilladelse til at prædke til Aftensangsgudstjeneste
i Frederiks tyske Kirke paa Kristianshavn. Og denne
Ansøgning blev efter nogle Vanskeligheder bevilget. Dog
maatte han ikke forrette hverken Daab eller Nadver.
I syv Aar samledes der nu her en Menighed om
ham, væsentligt bestaaende af Smaahandlende og Haand-
værkere.
Men det var naturligvis baade for ham og dem et
meget stort Savn, at de ikke kunde samles om Døbe-
font og Nadverbord. Og som Tiden gik, blev dette
for Grundtvig helt uudholdeligt. Især nu, da hans
egne Børns Konfirmation nærmede sig. Han indsendte
da atter en Ansøgning om at maatte forvalte Sakra-
menterne i sin Menighedskreds. Og den var vel blevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
