Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Kirken og paa Rigsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
lade sig betjene af de Præster, man ønskede —
denne
hans utrættelige Kamp var nu ved at bære Frugter.
Spørgsmaalet om Sognebaandets Løsning var endogsaa
rejst paa Stænderforsamlingen i Roskilde. Og blev
end Forslaget her forkastet, var det dog tydeligt, at
det havde djærve og varme Venner, og at Modstanden
mod det svækkedes. Aabenbart kunde denne Friheds-
lovs Gennemførelse ikke lade vente saa grumme længe
paa sig.
Under disse Foraarstegn i Kirken kunde Grundtvig
derfor atter gaa ind som Præst. Og især ved Vartov.
Blandt de gamle Flospitalsmænd og -koner var han
stillet langt friere end andet Steds. Det havde tidligere
pint ham at forrette Daab og Nadver for dem, der
kun kom af Skik og Brug. Fra den Slags Statstjeneste
var han nu i alt væsentligt fri. Og her i Vartov
kunde saa, i en Slags Frimenighed, alle de samles,
som virkelig ønskede ham til deres Præst.
Tilmed kunde han her tage sig adskillige Friheder i
Gudstjenesten. Han kunde saaledes bruge sine egne
Salmer uden stor Fare for, at der nu vilde blive ned-
lagt Indsigelse. Og dette var ham en saare vigtig
Sag. Til Julen 1845 lod han derfor trykke et lille
Hefte, hvori blandt andet fandtes: Et Barn er født i
Betlehem og Lovet være du, Jesus Krist.
Bispen turde aabenbart ikke sige noget. Det var
ikke længere helt ufarligt at skride ind mod Grundtvig.
Og til Paasken 1846 kom der igen et lille Hefte med:
Tag det sorte Kors fra Graven og Han, som paa Jor-
den bejler.
Dermed var Begyndelsen gjort til Vartovs egen
Salmebog, Festsalmerne,
som Menigheden dær benytter
den Dag i Dag.
Men fordi Grundtvig blev Præst ved Vartov, var
han ikke til Sinds at nedlægge sine folkelige Vaaben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>