Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Kirken og paa Rigsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Dette var jo ikke helt, hvad Grundtvig havde krævet.
Alligevel, det var dog et Skridt i den rigtige Retning.
Derfor gnavede han ejheller derover, men hilste Re-
solutionen i et Lykønskningsskrift. I dette finder vi
adskillige Udtalelser, der senere er blevet vejledende
for den danske Højskoles Mænd. Saaledes skriver
han, at en af de værste Fejl ved vort saakaldte Real-
skolevæsen er dette, at Eleverne let bliver videnskabe-
lige Fuskere, i Stedet for arbejdsduelige Folk. „Det man
derfor ved enhver folkelig Højskole maatte ønske, var,
at alle de Ungersvende, som kom der, allerede kendte
en Syssel i Livet, som de havde Lyst og Lejlighed til;
og hvad Højskolen allenfals maa arbejde paa er, at
enhver kan vende tilbage til sin Dont med forhøjet
Lyst, med klart Blik over de menneskelige og borger-
lige Forhold især i hans Fædreland, og med en glæ-
delig Følelse af det folkelige Fællesskab.“
Kongen, der med Begærlighed skal have „slugt“
Skriftet, forhandlede nu atter med Grundtvig om Sorø-
Skolen. Og Nytaarsaften udsendtes igen et Reskript
om Skolens Ordning. Utvivlsomt er det paavirket af
Henstillinger fra Grundtvig.
Saaledes var da denne store, for hele Folket be-
tydningsfulde Dannelsesanstalt ved at træde ud i Livet.
■
Da, tre Uger efter, dør Kong Kristian den Ottende.
Og dermed sank ogsaa Sorø-Skolen i Graven.
Men Grundtvig, der sjældent tabte Modet, fandt
heller ikke denne Gang nogen særlig Grund dertil.
Hans Højskoletanke var jo desuden andetsteds i Landet
brudt igennem. Og han syntes at kunne mærke paa
alt, at denne Form for Oplysning nu optog mange Sind
og sikkert vilde vinde frem, fordi Tiden og Forholdene
saa uimodsigeligt krævede den.
Med Frederik den Syvendes Tronbestigelse i 1848
begynder først ret det danske Folkestyres Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
