Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Kirken og paa Rigsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
som Kærligheden giver, til frit og overbevisende at tale
dets Sag.
Kan det saaledes her ved første Øjekast se ud, som
var Grundtvig mere konservativ end de Nationallibe-
rale, saa viste det sig jo, at hvor det gjaldt virkelig
Frihed, sakkede disse langt bagefter ham, saa han
under Grundlovskampen og senere i Treserne kom helt
ud paa yderste venstre Fløj i sin utrættelige Iver for
at skaffe Folket den Frihed, som for ham var langt den
vigtigste —
den aandelige Frihed og den personlige
Frihed overhovedet, saaledes som han havde mødt Grund-
træk af den i det engelske Folk. Blot Friheden sik-
redes til at tro og tale, som man vil, og hæderligt er-
nære sig, som man bedst kan det („Ophævelse af alt,
hvad der svækker og indskrænker nyttig Virksomhed“
skriver Grundtvig i Brev til P. Rørdam) var Rege-
ringsformen ham temmelig ligegyldig. I de National-
liberales Grundlovsforslag fandt han tilmed saa meget
fremmedartet, der ikke syntes ham at passe bedre til
den danske Folkenatur, end de ny „mesopotamiske“
politiske Fremmedord passede sammen med vort gamle
Modersmaal. Tilmed vilde disse Liberale jo slet ikke
for Alvor noget Folkestyre. Nej, de ønskede „Intelli-
gensens“ Overmagt, den Intelligens, de hentede sig i
den udanske latinske „sorte Skole“. Han derimod øn-
skede Danmark styret i Pagt med Folkets egen Aand,
der, blot den vækkes, vil ytre sig kraftigt selv i den
ringeste Hytte.
Det viste sig jo ogsaa, at da de Nationalliberale skulde
tage Følgerne helt ud af deres frisindede Teorier, havde
mange af dem nær ladet den almindelige Valgret i Stik-
ken, og da der tilsidst afstemtes om Grundloven, vilde
Grundtvig ikke deltage
—
thi den almindelige Valgret
var jo i denne Lov ikke ført helt igennem! Og skulde
vi endelig den Vej ud, da var det kun at vise Folket
Mistillid, hvis man satte omend blot det ringeste Penge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
