Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Kirken og paa Rigsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
under Navn af Kirke-Spejl eller Udsigt over den kristne
Menigheds Levnedsløb. Og Grundtvig siger i et Forord,
at hans Ønske har været „saa jævnt og klart som mu-
ligt at kunne udvikle den store lutherske Grundsætning
om Ordet og Troen, det er: Gudsordet og hjærtelig Men-
nesketro derpaa som den ægte Kristendom, hvori Jesus
Kristus selv er Hovedhjørnestenen“.
Men at Grundtvig lige til det sidste havde sit Liv
ikke blot i Menigheden, men i det danske Folk, det
fik han Lejlighed til at aflægge et storslaaet Vidnes-
byrd om under Grundlovskampen 1866.
Allerede paa den grundlovgivende Rigsdag havde han
udtalt sig afgjort imod den „Pengetælling“ (Valgbarheds-
Census), der skulde finde Sted til Junigrundlovens
Landsting. Hans Mening er den, at „Rigdom og Kløg-
tighed“, naar de er ægte, nok selv skal gøre sig gæl-
dende; og er de uægte bør ligesaa lidt hjælpes til Ind-
flydelse, som man maatte sætte falsk Mønt i Omløb“.
Og han taler om Landstinget som et „Pengekammer“,
der kun vil volde Ulykker.
Nu trak det saa efter Krigen 1864 op til en Styrke-
prøve mellem Tilhængerne af et Pengekammer, hvor
Pengetællingen syntes at være selve den politiske Hoved-
tanke —
og deres Modstandere, som vilde den lige og
almindelige Valgret til begge Tingene. Og det saa
unægteligt meget mørkt ud for Folkefrihedens Venner.
Grundtvig var paa det Tidspunkt hen ad 83 Aar garn-
mel. Og ingen tænkte sig, at han nu igen vilde med
i de besværlige, trættende Forhandlinger, hvor han til-
med slet ingen Udsigt havde til at skaffe sig Ørenlyd.
Offentlig Kamp og Strid var i Virkeligheden slet ikke
hans Lyst, selv om Livet havde budt ham til Over-
maal deraf. „Af en noget poetisk og- boglig Natur“,
siger han saaledes et Sted, „har jeg altid foretrukket
et vist idyllisk Eremitliv, i min Families Skød og en
lille Vennekreds, for Travlheden og den indgribende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
