Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»åbne-hylder» 246 604 bind’■
»fagliteratur» 51 895 *
ungdomsafdelingen 152 975 »
Desuden expederedes gjennem 7 udlånsstationer 60 629 »
Tilsaimnen altså 512,103 bind eller rettere udlån, da to eller re
bind af samme værk regelmæssig kun noteres som et udlån.
Der existerer et vist forhold mellem de trykte kataloger og
udlåns-sifrene. En ny katalog over et enkelt fag bringer de forskjellige
skrifter inden dette i livligere cirkulation. Bibliotekar Nyhuus har altid lagt
særlig vægt paa katalogtrykningen selv under reorganisationen, da ellers
slagordet var: seddelkatalog og kun seddelkatalog. Det Deichmanske
bibliotek har været så heldig blandt sine kataloger at kunne publicere
et par, som har bibliografisk intéressé ved bibliotekets rigdom på skrifter
inden vedkommende fag. Jeg tænker på dets Katalog over historisk
literatur (1904) og Holbergkatalogen (1906).
Hesten 1906 åbnedes — væsentlig for private midler — en filial
med læseværelse, især beregnet på burn, i en af forstaedeme. Den har
i den korte tid, den har bestået expederet omtrent 200 udlån pr. dag.
Læsesalen, som i 1903 flyttede sammen med centralbiblioteket, blev
i 1906 besagt af 65,816 damer og herrer, de forste dog i forsvindende
minoritet. Den rummer 55 à 60 siddepladse og holdes åben fra 9
morgen til 10 aften hverdage og 5—10 aften helligdage.
Dette er i korte træk en oversigt1 over det Deichmanske
biblioteks historié og nuværende forfatning. Det har i de sidste to år seet
sit årsbudget voxe fra 40 speciedaler til over 50,000 kroner og sit årlige
udlån fra 400 bind til en halv million og mere. Fra en lidet påagtet
stilling blandt Norges fattige folkebiblioteker har det nu indtaget en
ledende stilling, hvorfra folkebiblioteksbevægelsen her i landet har
hen-tet styrke og impulser.
Arne Arnesen.
Folkbildningsarbetets svårigheter.
Herr von Möllers motion angående skrivelse till Konungen med
begäran om framläggande av förslag till erforderliga ändringar i
förordningen om kyrkostämma samt kyrkoråd och skolråd m. m., innehåller en
del för folkbildningsrörelsen intressanta punkter. Han yttrar bl. a.:
Enligt kungl. förordningen 1862 samt folkskolestadgan 1897 skall
skolrådet »utöfva den vård om och befattning med folkskolan, som
hittills enligt gällande stadga varit särskild skolstyrelse uppdragen», »utgöra
styrelse för alla distrikts skolor — — — samt hava sorgfällig vård om
distriktets skolor» o. s. v.
På grund av dessa bestämmelser disponerar skolrådet enväldigt över
kommunens skollokaler. Om ock som regel skolråden med takt och ur-
1 I Fr. Nilsson’s bog: »Folkbiblioteken i Köpenhamn och Kristiania»
(1903) findes en udf0rligere fremstilling af bibliotekets virksomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
