Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folkeakademienes utvikling og nuværende standpunkt.
Vaaren 1884 tok Kristiania
arbeidersam-fund det første skridt til at skaffe folk uten
særlige forkundskaper adgang til en fyldigere
almendannelse end den folkeskolen kan gi.
Arbeidersamfundet tilkaldte nemlig dr. med.
Anton Nystrøm fra Stockholm for at holde
et par foredrag om det arbetareinstitut, som
han dersteds hadde stiftet. Dette, som hr.
Nystrøm hadde grundlagt i 1880, kunde efter
4 aars virksomhet se tilbake paa særdeles
gunstige resultater og for at gjøre
arbeider-samfundets medlemmer bekjendt med disse
og med institutets arbeidsmetode og
undervisningsplan var det, at hr. Nystrøm blev tilkaldt.
I november 1884 utgik der indbydelse
fra Kristianias 4 arbeidersamfund,
haand-verkerfagforeningenes centralkomité, den
norske haandverks- og industriforening samt
byens ynglingeforening om at danne en
ar-beiderakademiforening for Kristiania med det
formaal at søke oprettet et arbeiderakademi.
Da ca. 500 mænd og kvinder hadde tegnet
sig som medlemmer av foreningen, blev den
konstituerende generalforsamling holdt den
1ste mars 1885. I lovene blev der indtal en
bestemmelse om, at politiske og religiøse
partistridigheter skulde holdes borte fra
foredragene, likesaa alt hvad der kunde krænke
nogen her i landet anerkjendt religion.
Undervisningen skulde meddeles i fuldstændige
og systematiske kurser, og fagkredsen skulde
omfatte samfundslære og nationaløkonomi,
anatomi og fysiologi (med sundhetslære), fysik
og kemi, naturhistorie, matematik og
astronomi, historie og literatur, samt jord- og
folkebeskrivelse.
Til formand i bestyrelsen valgtes
stadsfysikus G. E. Bentzen. Som inspektør
ansattes kandidat K. Tiemroth, som vistnok mere
end nogen anden enkeltmand hadde virket
for akademiets stiftelse og som hadde størst
fortjeneste av dets organisation.
Generalforsamlingen vedtok at der straks
skulde sættes et prøvekursus igang. Dette
aapnedes søndag 22de mars med en
høitide-lighet i universitetets festsal, og den følgende
dag begyndte foredragene. Det program, som
var vedtat for disse, indlededes med følgende
ord, som vel kan ansees som uttryk for den
bærende tanke ved akademiets oprettelse :
„Akademiet vil meddele mænd og
kvinder, fortrinsvis av arbeidsklassen,
undervisning om naturens, menneske- og
samfundslivets foreteelser, oplyse om naturlovene og
den menneskelige kulturs utvikling og
væsentlige resultater saavel paa det aandelige
som paa det materielle omraade — i det hele
meddele de kundskaper, som for vor tid er
nødvendige betingelser for paa en normal og
betryggende maate at kunne befordre den
enkeltes fysiske, intellektuelle og moralske
utvikling til held for familien, fædrelandet
og det sandt menneskelige. I dette øiemed
vil forelæsninger i de almindelige
grundvidenskaper daglig bli avholdt i passende og
systematisk ordnede kurser og paa en saa
be-livende, tiltalende samt forstaaelig maate som
mulig uten netop at kræve særlige
forkundskaper/
Det første foredrag blev holdt av
daværende universitetsstipendiat (senere professor,
statsminister) dr. Fr. Hagerup, som i en serie
paa 6 foredrag ga en utsigt over
statsøkonomiens hovedgrundsætninger. Ialt blev der
ved prøvekurset holdt 44 foredrag. Samtlige
holdtes paa universitetet, som velvillig hadde
stillet de nødvendige auditorier til bruk for
dem. Tilstrømningen til foredragene var saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 02:30:42 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/folkeakad/0003.html
