Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folkebogsamlingernes Historie - II. Folkebogsamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkebogsamlinger. 9
II. FOLKEBOGSAMLINGER.
IL man med faa Ord udtrykke det Maal, som Folke-
bogsamlingerne arbejde hen imod, kan man bruge
den amerikanske Biblioteksforenings Valgsprog: De
bedste Bøger for det største Antal Læsere
med de mindste Omkostninger.
Der er med Hensyn til Bibliotekers Betydning to
Synspunkter, der paa en Maade staa i Strid med
hinanden og som begge ere fuldstændig berettigede. Man
kan betragte et Bibliotek som et Bogmuseum, hvor det
gælder om at bevare den Bogskat, som er samlet i
Tidernes Løb. Af Hensyn hertil bør Benyttelsen af
Bøgerne indskrænkes saaledes, at de ikke ødelægges
ved den. Men man kan ogsaa betragte et Bibliotek
som et Oplysningsredskab. For et saadant gælder det
da, at jo mere dets Bøger blive benyttede, desto bedre.
Det bryder sig ikke om, at dets Bøger slides op, naar
de blot benyttes paa rette Maade. Det betragter en
udslidt Bog som en Veteran, der har kæmpet mod
Dumhed og Uvidenhed,, en Veteran, der i sit Livsløb
har bragt Glæde og Kundskab til mange Mennesker.
Saa længe Bibliotekernes Benyttelse var indskrænket
til Videnskabsmændenes snævre Kreds, var
Mođdsætningen mellem Bibliotekernes Stilling som Bogmuseum
og som Oplysningsredskab ikke saa stærkt fremtrædende.
Men med Folkeoplysningens stærke Vækst er der fulgt
en Trang til Læsning, som har frembragt nye Former
for Bibliotekernes Virksomhed.
Man faar maaske bedst en Forestilling om denne
Udvikling ved at sammenligne vore Dages
Folkebogsamlinger med de Biblioteker, som fandtes for 200—300
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
