Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folkebogsamlingernes Historie - II. Folkebogsamlinger - III. Engelske Folkebogsamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelske Folkebogsamlingeť. i5
sparelser i Udgifterne til Fængsler, Politi, Domstole og
Fattigvæsen, Besparelser, som man maa regne med,
naar man opgør Udgifterne ved Folkebogsamlingerne.
De Grunde, som have bragt det engelske og
amerikanske Folk til at sætte deres Folkebogsamlinger i første
Række blandt Oplysningsmidler, de gælde ogsaa for
Danmark. Men de trænge i høj Grad til at blive bragt
længere frem i vort Folks Bevidsthed. Medens vore
videnskabelige Biblioteker godt kunne maale sig med
Udlandets, saa gælder dette langtfra om vore
Folkebogsamlinger. Hvad dem angaar, da maa vi, ligesom for
Tiden Østerrig, Tyskland og andre Lande gøre det, gaa
i Lære hos Englands og Nordamerikas Folk.
III. ENGELSKE FOLKEBOGSAMLINGER.
D engelske Folkebogsamlingsbevægelse begyndte i
Slutningen af Fyrrerne. I Aaret 1845 havde William
Ewart (efter hvem den store engelske Statsmand
William Ewart Gladstone er opkaldt) som Medlem af
Underhuset arbejdet for en Lov, der skulde opmuntre de
engelske Storbyer til at oprette Museer. Da nu Edward
Edwards i 1849 søgte at paavise, at England med
Hensyn til almindeligt tilgængelige Biblioteker stod
tilbage for Fastlandet, fik Mr. Ewart nedsat en Komité
til at tage Biblioteksspørgsmaalet under Overvejelse.
Paa Grundlag af dens Arbejde forelagde han i
Underhuset et Lovforslag, »the Ewart-bill«, som det i
Almindelighed kaldes, der skulde udvide den ovenfor nævnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
