- Project Runeberg -  Folkebogsamlinger : Deres Historie og Indretning /
22

(1900) [MARC] Author: Andreas Sophus Schack Steenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folkebogsamlingernes Historie - III. Engelske Folkebogsamlinger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22 Engelske Folkebogsamlinger.

paa een Gang i samme Avis. For at undgaa for
stærk Tilstrømning til de Aviser, der indeholde
Bekendtgørelser om ledige Pladser, opslaas disse Aviser
undertiden i Skabe udenfor Biblioteket.

I mindre Biblioteker findes der tillige i Avissalen
opstillet Borde, paa hvilke der er fremlagt Tidsskrifter;
disse ere indhæftede i stærke Mapper og undertiden
fastbundne til Bordet. I store Biblioteker findes der
ofte en særlig Læsestue for Tidsskrifter.

Efter Avissalen eller ved Siden af den kommer
Udlaanssalen. Den er forsynet med en Disk, fra
hvilken Udleveringen af Bøger foregaar. Paa Disken
findes ofte en Indretning, som er ukendt herhjemme,
den saakaldte »Indicator« (Angiver). En stor Jernramme
med 1000 smaa Rum, omtrent 1/2 Tomme brede og ’/4
Tomme høje. I hvert af disse Rum ligger en lille
Æske, paa hver af Æskens Endeflader findes en
Metalplade; paa den ene findes et Nummer paa sort Grund,
paa den anden det samme Nummer paa rød Grund;
Nummeret betegner en Bog. I Æsken ligger en lille
Bog. Naar nu Laaneren ønsker at vide, hvorvidt en
Bog, f. Eks. den som i Kataloget har Nr. 153, er
hjemme, søger han dette Nummer i Indicatoren. Ser
han da, at Tallet 153 staar paa sort Grund, ved han,
at Bogen er ude. Staar Tallet paa rød Grund, forlanger
han Bogen, afleverer sit Laanerkort, der har samme
Form som den lille Bog i Æsken, men er ubetydeligt
længere. Bibliotekaren tager Æsken med Nr. 153 ud,
noterer Laanerens Nummer i den lille Bog, lægger
Laanerens Kort ovenpaa, vender Æsken omkring og
stikker den atter ind i Indicatoren, saaledes at Tallet
153 nu ses paa sort Grund for Laanerne, indtil Bogen
bliver tilbageleveret, Laanerkortet udtaget og Æsken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 2 13:55:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/folkebog/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free