Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folkebogsamlingernes Historie - V. Danmarks Folkebogsamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Danmarks Folkebogsamlinger.
De danske Folkebogsamlinger falde naturligt i tre
Grupper, Sognebogsamlinger (undertiden
Distriktsbogsamlinger, Læseforeninger o. lgn.) paa Landet,
Købstædernes Folkebogsamlinger og Københavns og
Frederiksbergs Kommuners Biblioteker.
Sognebogsamlingerne. Om disses Stilling gives
der Oplysning i en »Beretning fra Komiteen til
Understøttelse af Sogne- og lignende Bogsamlinger om Sogne-
og Skolebogsamlinger«, trykt i Ministerialtidende B.
11889 Nr.37. S. 915—119. Beretningen bygger paa
Oplysninger indhentede gennem Amtmændene. Af
Landets 1697 Sogne have de 1068 Bogsamlinger,
beregnede paa Menigmand; i Bogsamlingerne findes saa
vel underholdende som belærende Skrifter. Adskillige
vidtstrakte Sogne have flere Bogsamlinger. I Reglen
betragtes Bogsamlingen som Medlemmernes eller de
bidragydende Brugeres Ejendom. I mange Tilfælde er
der truffet den Bestemmelse, at Bøgerne, hvis
Bogsamlingen opløses, skulle overgives til Skolerne. 318 af
Bogsamlingerne ere Kommunens Ejendom. Det synes,
som der gennemgaaende er megen Interesse for
Bogsamlingerne i de Lag af Befolkningen, for hvilke de ere
bestemte. Det er som oftest Læreren, sjældnere Præsten,
som har taget Initiativet til Bogsamlingens Oprettelse
og er dens Styrer og — i Reglen ulønnede —
Bibliotekar. Som oftest opbevares den i Skolen, i mange
Tilfælde i særlige Skabe. Større belærende Værker
findes kun undtagelsesvis ; vore bedste folkelige fortællende
Forfatteres Skrifter udgøre Hovedmassen. Til Trods for
den Interesse, hvormed Bogsamlingerne i det hele maa
siges at omfattes, have de meget at kæmpe med. Den
største Vanskelighed er de smaa Kaar, under hvilke
de virke. Kontingentet er lavt, i de fleste Tilfælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
