Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folkebogsamlingernes Historie - V. Danmarks Folkebogsamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Danmarks Folkebogsamlinger.
Sognebiblioteker, oprettet i 1897, der omfatter Snøde,
Stoense, Hou og Bøstrup, saaledes at der findes opstillet
en Del af Bogsamlingen i hver af disse Landsbyers
Skole. I Forbindelse med Bogsamlingen oprettedes i
1898 en Foredragsforening.
Bogsamlingen i Tranebjerg paa Samsø, oprettet
i 1896, virker dels som Laanebogsamling for hele Øen,
saaledes at Laanerne kunne laane direkte fra den, dels
som Centralbogsamling for Øens Distriktsbogsamlinger,
saaledes at den forsyner disse med mindre
Bogsamlinger, der kunne ombyttes efter nogen Tids Forløb.
Distriktsbogsamlingerne betale et vist Beløb aarlig for
hvert af deres Medlemmer (50 Øre, hvis Sogneraadet
har ydet Bidrag til Centralbogsamlingen, ellers 75 Øre).
Flere af Øens Sogneraad, en Sparekasse, forskellige
Foreninger og private have ydet Bidrag til
Centralbogsamlingens Oprettelse, Amtsraadet har overladt
Bogsamlingen et Lokale i Tinghuset.
Møens Læseforening, oprettet 1898, har Udlaan i
Stege og i fire Kredse paa Landet. Den begyndte med
et aarligt Medlemsbidrag paa 3 Kr. for at faa større
Midler til Indkøb af Bøger. Nu er Medlemsbidraget 2 Kr.
Varde og Omegns Bogsamling, Ribe og Omegns
Bogsamling og Ringsted og Omegns
Oplysningsforening virke for at forsyne Omegnens Bogsamlinger og
Beboere med Bøger, saaledes som det vil ses af det
følgende. Ogsaa Bogsamlingen »Vendsyssel« i
Hjørring virker baade for Byen og Landet.
Folkebogsamlingerne i Kobstæderne. Der findes
nu Folkebogsamlinger i 26 af Landets Købstæder.
De ere oprettede paa meget forskellig Maade, snart af
en Forening, snart af et mindre Udvalg, enkelte af
Bogsamlingerne ejes af Kommunen (saaledes i Hillerød,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>