Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folkebogsamlingernes Historie - VI. Folkebogsamlinger i Norge, Sverrig og Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget forskellige fra hans egne, arbejde for den samme
Sag hos de andre Folk. Det er derfor naturligt her at
give en Fremstilling af Folkebogsamlinger i Norge,
Sverrig og Finland.
Norges Folkebogsamlinger. De norske
Folkebogsamlinger falde i to Hovedgrupper, Herredsbogsamlingerne
paa Landet og Købstædernes Bogsamlinger.
Herredsbogsamlingerne (Sognebogsamlingerne).
Disses Oprindelse skriver sig fra Tiden omkring 1800[1].
Den rationalistiske Bevægelse, som da var naaet op til
Norge, vakte hos de norske Præster en stærk Begejstring
for at udbrede Oplysning. De gik i Spidsen ved
Oprettelsen af Bogsamlingerne. Derfor ere
Sognebogsamlingerne i de første Tiaar af Aarhundredet knyttede
nær til Kirkerne.
I Kristianssand Stift arbejdede Biskop Dr.
P. Hansen ivrigt for Sagen: Han fik i 1798 oprettet
et Selskab til Oplysnings og gode Sæders Udbredelse i
næsten hvert Præstegæld i sit Stift. Lovene for disse
Selskaber fik han stadfæstede af det kgl. Kancelli, og
paa sine Visitatsrejser indviede han Selskaberne med
Taler i Kirkerne. Selskaberne oprettede Bogsamlinger;
ved Udgangen af 1800 var der oprettet 41
Læseforeninger i Stiftet. Disse Bogsamlinger holdt sig i 20—30
Aar. I Kristiania Stift virkede »Selskabet for Norges
Vel« omtrent fra 1810, i Bergen Stift begyndte
Arbejdet for Folkebogsamlingerne noget senere, i begge
Stifter var Biskoppen med i Arbejdet.
Fra 1830 kommer der nyt Liv i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
