- Project Runeberg -  Folkebogsamlinger : Deres Historie og Indretning /
71

(1900) [MARC] Author: Andreas Sophus Schack Steenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folkebogsamlingernes Historie - VI. Folkebogsamlinger i Norge, Sverrig og Finland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oversigt over de Folkebogsamlinger, der have faaet
Statsbidrag siden 1877, deres Antal er c. 600[1].

Folkebogsamlingerne paa Landet ere nu som Regel
Herredsbogsamlinger[2]. Bestyrelsen bestaar af 3 Mænd,
valgte af Herredsstyret. Indeholder Herredet flere Sogne,
deles Bogsamlingen i Afdelinger, der da ombyttes mellem
Sognene med to—tre Aars Mellemrum. Undertiden
deles Bogsamlingerne i saa mange Afdelinger, som
Herredet har Skolekredse, hvad der i Herreder med
stor Udstrækning letter Adgangen til Bogsamlingen.
Det er endnu almindeligt, at Bogsamlingen opbevares i
Skabe i Kirkens Sakristi eller Vaabenhus eller i hvert
Fald i Kirkens Nærhed. Bogbytningen finder ofte Sted
lige efter Gudstjenestens Slutning.

I den Tid, der gik forud for Indførelsen af den helt
kommunale Styrelse, stod der ikke sjældent hidsige
Kampe for at faa sat ind i Bogsamlingens Styrelse Mænd,
der vilde medtage nyere Litteratur, som Ibsens og
Bjørnsons Værker. Indførelsen af den kommunale Styrelse
har gennemgaaende givet Bogsamlingerne et friskere Præg.

Bogsamlingerne bestaa hovedsagelig af Skønlitteratur,
og denne danner ogsaa Hovedmassen af Udlaanet.
Derefter kommer historiske Skildringer, Rejsebeskrivelser
og naturhistoriske Skildringer. Overalt er det
Ungdommen, som er ivrigst til at læse.

Købstædernes Bogsamlinger. Der kan ved
de norske Købstæders Arbejde for Bogsamlingerne
tydeligt spores en Indflydelse fra England og
Nordamerika, en naturlig Følge af det levende Samkvem,


[1] Herimellem findes Lebesley Folkebogsamling, vistnok den
nordligste paa Jorden; den ligger paa henimod 71° n. B.
[2] De norske »Herreder« (Præstegæld) svare nærmest til de danske
»Sogne«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 2 13:55:53 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/folkebog/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free