Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folkebogsamlingernes Historie - VI. Folkebogsamlinger i Norge, Sverrig og Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Byerne. Folkeskoleloven af 1842 anbefalede Præsterne
at opmuntre til Indrettelse og Brug af
Sognebogsamlinger og at foreslaa dertil tjenlige Bøger.
I Halvtredserne virkede Folkeskolens Reformatorer
Torsten Rudenschöld og P. A. Siljestrøm ivrigt for
Folkebogsamlinger. Derved knyttedes denne Bevægelse
til Folkeskolebevægelsen. Det paalagdes
Folkeskoleinspektørerne at føre Tilsyn med Sognebogsamlingerne. I
deres Beretninger opgives da Sognebogsamlingernes
Antal i 1863—66 til 1265. I 1871 var der 1534
Sognebogsamlinger. Men derefter gaar det tilbage med dem.
Dette skyldes efter nogles Mening den stærke Udbredelse
af Aviserne, der var en direkte Følge af den Interesse,
hvormed den fransk-tyske Krig blev fulgt af alle.
Aarsagen til Tilbagegangen ligger imidlertid vistnok ogsaa
i det Forhold, at man ved Valget af Bøger til
Bogsamlingerne havde taget for stærkt Hensyn til Bøgernes
Betydning for Kundskabsmeddelelse; man havde budt
Laanerne for tung en aandelig Føde.
I de senere Aar er der atter taget fat paa
Spørgsmaalet om Folkebogsamlingerne. Man har undersøgt,
hvorledes Bogsamlingernes Stilling for Tiden er[1] og
man har drøftet, hvorledes man kunde bringe dem
videre frem.
Sognebogsamlingerne (sockenbibliotek) ere
meget ulige fordelte over Landet; saaledes findes der i
Värmland og Uppland Bogsamlinger i de fleste Sogne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
