Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folkebogsamlingernes Historie - VII. Folkebogsamlinger i andre Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Østerrig. 87
Østerrig. 1I dette Land er Folkebogsamlingssagen
endnu omtrent udelukkende bragt frem og støttet af
private Foreninger og enkelte Mænd. Derfor er der i
denne Fremstilling Grund til særlig at omtale det Arbejde,
som en enkelt Mand, Prof. Dr. Eduard Reyer, Forfatter
af to i denne Bog ofte nævnte Bøger, har udført. Han
har i Wien gennem »Wiener Volksbildungsverein«
arbejdet for Oprettelsen af Folkebogsamlinger. I 1887
aabnede denne Forening sin første Folkebogsamling; for
Tiden har den 13 Bogsamlinger. Disse have faaet en
lille aarlig Understøttelse af Kommunalraadet; denne
blev paa Forslag af en Lærer strøget, da det
kristeligsociale Parti kom til Magten. Bogsamlingerne virke nu
alene ved Hjælp af privat Understøttelse og ved
Opkrævning af et mindre maanedligt Kontingent (20 Heller,
omtrent 15 Øre). I 1898 havde de et Udlaan paa noget
over 1 Million Bind. Ikke tilfreds med dette Resultat
har Prof. Reyer i 1897 oprettet et »Centralbibliothek «
med 9 Filialer. I dette findes foruden et Udvalg af
Skønlitteratur en udmærket Samling af videnskabelige
Værker. For Benyttelsen betales 20—50 Heller om
Maaneden, og desuden betales to Heller for hvert Bind
Skønlitteratur. Dets Udlaan i 1899 var omtrent 700000
Bind. Folkebibliotekerne og Centralbiblioteket have
tilsammen et Budget paa c. 200000 østerr. Kr. (omtr.
150000 danske Kr.); deres Udlaan vil i 1900 sikkert
være langt over 2 Millioner Bind.
Ogsaa i Graz (110000 Indb.) har Prof. Reyer
oprettet en Forening, »Volksbibliothek«, der grundede 3
Folkebogsamlinger. Han tilbød selv at skænke 5000
østerr. Kr., mod at mindst samme Beløb blev bragt til
Veje paa anden Maade. Man kunde som Følge af dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
