- Project Runeberg -  Folkebogsamlinger : Deres Historie og Indretning /
99

(1900) [MARC] Author: Andreas Sophus Schack Steenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folkebogsamlingernes Indretning - X. Bogvalg og Bogkøb, Tilvækstnotering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bogvalg. 99

dersom Bogsamlingen virker i en Kreds, hvor der ikke
har været læst meget tidligere; her maa Skønlitteraturen
være omtrent °/s af Bindtallet. Blandt disse Bøger maa
der være en Del, der indeholde kortere Fortællinger ; dette
har stor Betydning ligeoverfor Laanere, der ere uvante
med at læse. Bortset fra religiøse Skrifter, som nogle
Bogsamlinger give en Særstilling, ville de mest efterspurgte
Klasser foruden Skønlitteratur blive Historie (særlig
Levnedsbeskrivelser), Geografi (særlig Rejsebeskrivelser)
og Naturkundskab; derefter kommer Bøger om
Samfundsvidenskab, Opdragelse, Teknik, Litteraturhistorie
og Sprog, Kunsthistorie og Filosofi. Det vil være
nødvendigt at have en god Samling af Bøger indeholdende
korte Fortællinger sammen med smaa Skildringer fra
Folkeliv og Naturliv; disse ere i Almindelighed meget
efterspurgte og ville hjælpe mange Læsere bort fra den
stadige Romanlæsning.

Det vil være af Betydning for Bogsamlingens
Forhold til sin Laanerkreds, at den anskaffer Bøger, der
vedrøre den stedlige Historie og andre stedlige Forhold.
Der vil altid være Laanere, som have Interesse herfor,
og Bogsamlingen kan ogsaa fremhjælpe denne Interesse.

Et af de vanskeligste Spørgsmaal ved Valget af
Bøger er vel nok Spørgsmaalet om, hvor meget man
skal købe af ny udkomne Bøger, særlig Romaner. Der
udkommer jo mellem Aar og Dag ikke saa faa Bøger,
som kun have en rent øjeblikkelig Interesse. For en
Del af disse Bøger gælder den engelske Forfatter John
Ruskins Ord, at de kun efterspørges, fordi de ere nye,
»friske fra Daarskabens Kilde«. Saadanne Bøger bør
Bogsamlingen være varsom med at anskaffe, og det vilde
være aldeles urimeligt at anskaffe dem i flere
Eksemplarer for at tilfredsstille en rent øjeblikkelig Efterspørgsel.

7*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 2 13:55:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/folkebog/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free