21 prost, fekk alle prestane i Kjøbenhavn til aa negte Grundtvig aa tale i kyrkjene. Han tenkte no paa aa reise til Norge, der han hadde mange vener. rVed Norges Skihnisse fra Danmark var det nær ved. at min Hjertens Ven Hersleb, som blev den første teologiske Professor ved den nye Høiskole i Kristiania, havde trukket, mig med sig derop," fortel han i „Kirkespeilet", — Grundtvig hadde ikkje noko livebrød og saag ikke utveg til aa faa for det første, og ban „mérkede, at man ikke lever af Luften, hvor poetisk man saa bear b eider den." Han gjekk difor i 1818 op til kong Frederik 6, og sa: „Majestæten ved nok, jeg har befattet mig endel med de gamle Skalde!" Kongen: „Ja, og med meget Held," Grundtvig: „Jeg vil haabe ei uden Held, men en Ting har jeg dog ikke kunnet lære af de gamle Skalde, og det er at undvære Levebrød." „Saa faar vi skabe et," sa kong Frederik. Grundtvig fekk no eit aarlegt pengetilskot av statskassa, so lian kunde halde fram med si sogegransking og faa raad til aa gifte seg. Men denne statshjelp var ikkje større, enn at det og etter dette var smaatt for honom. Eingong nyst etter ban var gift vit.ja dikta.ren Ingemann honom. Han budde so trongt, at daa. Ingemann saag arbeidsromet hans, sa ban: „Naar du skal sidde her og skrive, maa du vei sætte Stolen i det andet Værelse?" 1 1821 vart ban prest i Presto; men aaret etter kom ban attende til Kjøbenhavn som kapellan ved „Vor Frelsers Kirke" paa Kristianshavn. Her inne i hovudstaden fekk ban etter kvart, ei kjensle av, at han ikkje stod so aaleine lenger. Det gildaste og mest hugnadsame i so maat.e totte han det var, at ban hadde Rudelbach og adjunkt Jacob Lindberg med seg. Desse tvo var mill o ru dei mest lærde yngre menn i Danmark den gongen. Dei bad Grundtvig verte med i bladstyret for eit