fin mnar k. venerne sine oin aa skipe eit lag. som skulde arbeide med aa faa i stand ein høgskule. Den 12te juni 1H43 vart laget skipa, og Flor kom med sine tankar og planer for skulen i eit mute 14de august. Han slutta utgreidinga om skulen slik: „Hvis denne Idé ikke har skrækket jer ved sin Nyhed, saa haaber vi. I har fant en god Anelse om, at der ogsaa for Bonde-og Borgerklassen maa kunne eksistere en Undervisningsanstalt, hvor Disciplenes daglige Følelse ikke er den nedtrykkende: der blir Ingt en Byrde paa dig, men den oplivende: der gaar et Lys op for dig. Og upaatvileligt vil I skimte ind i Fremtiden: ert saadan Folkehniskole vil blive det allersikreste Vern mod al borgerlig og aandelig Undertrykkelse." Tanken fekk likevel ikkje samhug hjaa dei styrande. Sknleplana vart send til „Dansk Folkeblad", og bladstyrar magister D. Gr. Monrad lét lienne prente sist i bladet med dei minste bokstavar prenteverket hadde. Baade han og dei andre lærde meinte, at der lånt vere meir elementær oplæring, framande maal som ved latinskulane o. s. b. 1 miilomtida hadde eit lag i Kjøbenhavn „Syvstjernen" lova aa hjelpe Sønder jydane og høgskulesaka. med pengar. Det vart lova eit laan paa 10000 kr. i fem aar. Styret for skulen kjøpte no ein gard i Rødding for 12000 riksdalar og direktion for skulen vart väld med Kr. Flor til formann. 1 „Udkast til Indretning af en Folkehøjskole i X. Slesvig" stod det m. a.: „Det maal, vi har sat os, er at grundlægge en anstalt, hvor bonde og borger kunne erholde saadanne kundskaber og færdigheder, sotn kunne være til nytte og behag, ikke saa meget med hensyn til hans steregne næringsveie og bedrift som med hensyn til hans stilling som landets søn og statens borger. Anstalten skulde altsaa have en velgjørende indflydelse saavel paa hans huslige og private som paa hans offentlige og borgerlige liv. — \ i kalde den en høiskole, fordi den ikke skal være nogen sædvanlig drengeskole, men en undervisningsanstalt dels for unge mennesker etter konfirmationsalderen, dels for fuldvoksne karle