Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ein skulemeister paa fjortande aaret
T/" risten Kold var godt trettan aar, daa mor hans tok han
med seg upp til gamle provst Karstensen, som ho hadde
tent hjaa i ti aar, og bad provsten hjelpa sonen hennar inn
paa lærarvegen.
Provsten tok guten med seg aat ein skule ei halv mil der
ifraa. Her skulde han katekisera yver ei setning i Balles
lærebok som lyder so:
»Erfaringen viser at menneskene er ikke saa gode som de
burde være.»
»Og korleis eg fekk dette »forklaret» eller »fordunklet»,
det skal eg ikkje kunna segja,» seger Kold. »Men visst er
det, at den gamle amtsprovsten fann det makelaust godt gjort;
og daa var meiningi naadd.»
Men her kom nye vanskar.
Bønderne hadde møtt fram, og saag paa denne vesle fine
karen, og tok til aa murra: »Ja, det er ein bygut.»
»Det hadde alt den gongen teke til med misnøgje millom
by og land,» segjer Kold. »Dei trudde at eg vilde segja:
Det er berre nokon bønder fraa landet — og no var dei alt
hatige paa meg. Endaa det var ingen som mor mi syntest
betre um — næst etter Agerbek — av alle som kom og tinga
sko, enn bønderne fraa landet; og det same syntest eg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
