Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ville vi Fanden gale mig bede til Herren ^ ^ dernæst ere alle
de i Formaningerne forekommende Vegreber saa vage, at det
er umuligt at bruge dem. det hedder f. at Varnet stal
^være god^ mod andre VØrn; men dermed menes jo ikke^
at det altid stal føie stg efter disses Villie, eller ved dem
lade stg berøve stn gode Net; nu paastaae naturligviis ved
ethvert givet Tilfælde af disharmonie begge Parter, at den
andens Opførsel have overskredet de grændser, indenfor
hvilke man stal føie stg ester dem, de ere sædvanlig inderlig
overbeviste derom; Nesultatet bliver, at den V^rne, Fadere
Moder, Tanten ^ærer, eller hvem det nu er, for hvert en^
kelt Tilfælde stger, at den og den har Net, og saa gives
den anden Part Vank, hvilke optages med Forbittrelse,.
uden at nogen erkjendelse frembringes , hvorester det arme
Varn skulde kunne lede stn adfærd i næste lignende Til^
fælde; eller, er Tilfældet meget tvivlsomt^ faa faae begge
Parter Vank, hvilket er af samme Nytte. Nesultatet bliver
i det Høieste, at man vogter stg for at tage de Vorne til
dommere, ikke kjævles elier staaes, uden hvor de ere langt
borte, og i deres Nærhed indskrænker stg til hemmelig^
men oste meget smertelige drillerier , overhovedet at man
fatter Nag; item at man Øver stg brav i fripostig at lyve.
udviklingen er atter den, at man erstatter den nuvæ^
rende spredte driven om, disse saa ^ege, faa Stykker ^ege^
tøi, om hvilke der altid kjævles, ved en sammenhængende
Veskjæstigelse og ved en Samvirken, hvor den ^ne umid^
delbart staaer den ^ln^en bi, hvor den ^nes Velvære staaer^
i ligefremt Forhold til den andens , medens man tillige
lader dem erkjende den virkelige Sammenhæng af ^llles^
interesser, naar de virke dygtigt, hvor altsaa ingen Fri^
stelse til at ska^e hverandre vil være tilstede. Vi tænken
navnlig paa det assoeierede, fabrikmæsstge arbeide. Her^
ligger Ophævelsen af ^oneurreneen^, dette Tidens be^
rommelige Prineip , t Skolen; nu har den ^ne ikke alenen
interesse i, selv at arbeide dygtigt, men ligesaa meget ^
at de ^lndre arbeide daarligt, nemlig efter Nummer^
og Char^teermethoden; enhver renhed, han kan sætten
stn Medbeiler lilhage, er ham ligesaavel en posttiv renhed,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
