Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Landsskolen i tiden 1814—1859 - 1. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 4 —
livssyn og sin aandsutvikling av oplysningstiden.
Og særskilt prestestanden var ogsaa hos os
sterkt gjennemtrængt av filantropismens
opdragelses- og skoletanker. Men, naar vi undtar
nogen faa mænd, formaadde de fleste ikke at
omsætte disse til virkelighet i praktisk skolearbeide.
De faa skildringer vi har av skolevæsenets
tilstand ved aarhundredskiftet, gir et meget mørkt,
kanske ofte for mørkt, billede. Den for sin
nidkjærhet i oplysningsarbejdet bekjendte
biskop Hansen i Kristiansand utgav 1800 -1803
„arkiv for skolevæsenets og oplysningens
utbredelse i Kristiansands stift". Her finder vi
drastiske skildringer av almuens aandelige
tilstand i by som paa land.
„1 Kristianssands by," fortæller han bl. a.
„møtte mig i næsten hver gate en eller flere
usle skabninger fra 6 til 12 aar gamle og
derover, hvilke laa omstrødde, nakne, gustne og
med utslet beheftede; de forfulgte alle med
deres vel lærte tryglesprog; der fandtes hos
dem ikke spor av seder eller menneskelighet,
den blotte skabning undtagen.
Der fandtes 3 offentlige almuskoler; ved
min indtræden i den ene forefandt jeg et
skiddent, fugtig og mørkt værelse, bord og bænker
faldefærdige. Av skolebøker fandtes kun
katekismer, evangeliebøker og Pontoppidans
forklaring, inen disse var saaledes tilsølte at man
ikke uten ækkelhet kunde røre ved dem. Barnene
viste den mest fæiske usedelighet, med et
fortrædelig og skulende utseende."
Paa landet var det ikke stort bedre. Under
en visitasreise fandt han i et prestegjeld 80
mennesker fra 17—30 aar, som ikke kunde
læse i bok og som ikke var konfirmeret. Ved
omgangsskolen var der slet lønnet og daarlige
lærere, som om vinteren opholdt sig en eller
flere dage paa en gaard; det var al den
undervisning barnene fik i et helt aar.
Skoleholdernes løn var fra 4 til 8 rdl. om aaret. „De
mottoges som unyttige og byrdefulde „fødenød",
holdtes og bevertedes ilde, eller dørene
lukkedes for dem, og de avvistes som stoddere,
naar de indfandt sig for at lære ungdommen."*)
*) N Hertzberg: Den norske folkeskoles utvikling og
ordning.
Men billedet har ogsaa andre sider.
Fra en bygd paa Østlandet, ikke av de
fattigste, oplyses det, at den første faste skole
ikke blev oprettet før i 1810. De fleste
skolebarn fik bare saapas kristendomskundskap, at
de til nød kunde „slippe frem for presten", som
før 1739 ved mundtlig undervisning, da mange
litet eller intet kunde læse indenad i bok.
1 regning og skrivning fik de ingen
undervisning før ind i det 19. aarhundrede, og da
var det til at begynde med bare guttene, som
regel kun „de bedre gaardmandssønner" som
regnet og skrev i skolen. „Allikevel," siger
forfatteren, „stod befolkningen i disse bygder
dengang paa et overordentlig høit trin av
aandelig utvikling. Hvad skolen i forholdenes
medfør ikke magtet at gi, skaffet de sig ved
flid og selvstudium paa andre maater og
tilgodegjorde det for det praktiske liv. Livet blev
til en skolegang som baade intellektuelt og
materielt blev til velsignelse for bygden*)
Hvad her er sagt om en enkelt bygd,
gjælder vistnok om mange andre. Vel var det saa,
at vor bondestand i 1814 i sin store helhet
mer stod som tilskuer end som aktiv deltager
i frihetsverket. De ledende mænd hadde dog
ikke naadd det de vandt, hvis det ikke bak
dem hadde været en fylking med almuesmænd,
med vaaken sans og klart hode, fostret i livets
skole paa land og sjø, under haarde livskaar.
Og denne skole gir mangengang meget mere av
kundskap, indsigt og klart omdømme, ikke at
tale om høi aandelig kultur, end en
skoledannelse som naar adskillig ut over det kummerlige.
E. Sars aapner fremstillingen av Norges
historie efter 1814 med følgende karakteristik
av stemninger og tilstande i Norge:
„Det forholdt sig saa, at om nordmændene
hadde hat noksaa megen grund til at være
tilfreds med det endelige utfald av krisen i 1814,
saa var dog den økonomiske nød hvorunder
landet led i de nærmest følgende aar saa
forfærdelig, at det alene som folge herav ikke
kunde være tale om nogen alment raadende
glæde eller feststemning. — —
*) T O. Gran: Sandsværs saga. Kristiania 1913.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
