Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Landsskolen i tiden 1814—1859 - 5. Ole Vig og folkeoplysningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 17 —
den slags, var en Fast utrolig uvidenhet og
mangel paa historisk, politisk og kirkelig
forstaaelse landet rundt, ikke bare i vore trange
dalfører, men selv bortover de mægtige
bredbygder med sine store hjem og sin megen ydre
kultur."
1 disse bevægelser gav kundskapsløsheten
sig utslag og vakte forferdelse hos alle
tænkende i landet. „Dette bragte dem til at
forstaa, at her snarest mulig maatte gripes ind og
gjøres hvad gjøres kunde. Mere og bedre
folkeoplysning blev feltropet." Det var
frem-staaende mænd i hovedstaden*) med Hartvig
Nissen i spidsen som tok fat.
I begyndelsen av 1850 utstedte de en
indbydelse til dannelse av et „Selskap til
folkeoplysningens fremme".4*)
„Hvad de i denne indbydelse særlig pekte
paa, var nødvendigheten av at almenheten fik
bedre kundskap om vort folks historie og dets
utvikling gjennem tiderne, navnlig gjennem den
tid da det endnu var et selvstændig folk, og
her, heter det "maa vi prise vort folks lykke,
idet vi i vore kongesagaer har historiebøker av
en saadan betydning for folket, at i denne
henseende neppe nogen anden litteratur har maken."
Indbyderne peker ogsaa paa muligheten av at
kunne anvende andre midler end skriftlige
fremstillinger: „Navnlig vil det levende ord, det
bedste vækkelsesmiddel overalt hvorhen det
kan naa i sin fulde inderlighet og kraft, kunne
faa en ikke ringe anvendelse, naar der paa
de forskjellige steder i landet dannet sig
underavdelinger av selskapet, som hovedsagelig vilde
virke for det felles formaal som vel paa en
gang har den mindste virkekreds, men ogsaa
den største virkekraft." O.s.v. Man har, het
det videre, hittil kun hat prædikestolen og
almueskolen som eneste oplysningskilder for
det menige folk, men livet har vist os, at dette
ikke gir nok hverken i kirkelig eller borgerlig
henseende. Utviklingen er naadd saa langt nu
og oplysningskravene er blit saa mange, at der
maa meget mere til end hvad vor nuværende
*)0. A. nævner: Wexels, Arup, F. L Vibe. E. Sundt,
justitiarius Berg, universitetslærerne Hansteen,
Holmboe, Kaurin, Keyser, Monrad, Munch, Rasch, Friis ni fl.
**) O Arvesen: Ole Vig, Norsk Skoletidende Nr. 27, 1913.
2 — Raabe: Norges Folkeskolevæsen.
almuskole kan yde, selv om den var meget
bedre end den er. Den er jo ogsaa kun indrettet
for barnealderen, og kan i bedste fald bare
forberede til noget mere og bedre. Hele folkets
oplysning er hovedbetingelsen saavel for den
enkeltes som for alles lykke. For at kunne
bli en god og nyttig borger, gjælder det at være
oplyst og medinteressert. Der maa aapnes
kanaler, gjennem hvilke et rikere og bedre
indhold kan tilstramme folkelivet. Som saadanne
kanaler peker indbyderne først og fremst paa
en dygtigere og høiere utviklet almuskole, og
dernæst paa den plan de nu hadde fore, at
„sprede forædlende og nyttig læsning ut blandt
folket".
Som allerede nævnt, var det dette sidste
middel selskapet alene saa sig istand til at sætte
iverk, samtidig som det jo ogsaa haaber og
peker paa, at det levende ord maa komme til
at virke i den gode saks tjeneste.
Den 1. januar 1852 blev endelig selskapet
stiftet. Der hadde nemlig da meldt sig saa
mange medlemmer fra landets forskjellige kanter,
at man vovet sig ivei.
Som man vil ha set av indbydelsen, satte
selskapet stor tro til den her begyndte
virksomhet, og den mand som det efter meget
arbeide hadde lykkes dem at faa til redaktør,
bidrog vistnok i høi grad til at forhaabningerne
ikke blev skuffet. Ole Vig redigerte tidsskriftet
med en dygtighet, som neppe nogen anden paa
den tid vilde ha magtet. At mange andre sat
med større viden, er selvsagt, men ingen eiet
en slik evne til at skrive klart, varmt og
fyndig for det menige folk som han; derom var
der ikke mer end en mening, selv blandt dem
som kunde ha imot et og andet av hvad han
skrev. Paa de aarlige generalforsamlinger, der
blandt andet hadde at kritisere hvad der var
blit levert i aarets løp, kom ogsaa dette frem
og uttaltes med sterk ros, selv fra en og anden
av de embedsmænd bortefra bygderne der var
mødt frem for at sige fra hvad de kunde ha
at anke over. Vig var da stedse tilstede og
gjorde rede for de enkelte ting som
klagemaa-lene gjaldt. Man kunde paa disse
generalforsamlinger faa ganske interessante meddelelser
om hvor ivrige bønderne mange steder var blit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
