Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skoleloven av 1860 og dens virkninger - 3. Undervisningen i landsskolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
overalt tiltrænges." Efter indberetningen kjendte
barn i samtlige skolekommuner, naar de skulde
optas i kredsskolen, i regelen bokstavene. I
omtrent ’-var det nogenlunde almindelig at de
kunde stave Derimot hørte det til undtagelsen
at de kunde læse sammenhængende. Det samme
gjælder om at kunne tælle. I saagodtsom ingen
kommune siges det at være almindelig at
barnene, ved optagelsen i skolen kunde fortælle litt
av bibelhistorien, hvorimot endel barn hadde lært
litt katekisme." Det hadde ofte været uttalt frygt
for at smaabarnskolen skulde virke nedbrytende
paa hjemmenes arbeide med den første
undervisning, idet forældrene mere og mere vilde
velte omsorgen og ansvaret over paa skolen.
„Det synes imidlertid ikke at være særdeles
meget igjen at nedbryte––og det synes
i ethvert fald at være kommet dertil at trang
til skolen som hjælp ved eller erstatning for
den første undervisning i hjemmet maa siges
at være altfor almindelig." Dertil kom at især
der hvor hjemmene ikke manglet vilje til at
hjælpe barnene, var det ingenlunde sagt at
indsigten svarte til den gode vilje.
Ved siden av denne klassedeling gik da
ogsaa indenfor selve kredsskolen en stadig
tiltagende deling av barnene i avdelinger,
naturligvis først og fremst i de mer velstillede
bygder sønden- og østenfjelds. Men naar undtas
de landskommuner som ligger op til vore
større byer, hvor skolen kunde være like til
5, 6 og 7 delt med flere lærere og lærerinder,
blev det ikke nogen egentlig klassedeling
(2-eller 3delt skole). Imidlertid hadde jo disse
skoler i almindelighet yngre og bedre utdannede
lærere, som i seminarerne hadde faat nogen
praktisk oplæring med sigte paa saadanne delte
skolehold for 2 a 3 aarskuld, og da hadde de
lettere for at gi en mere planmæssig
undervisning, med veiledning i instrukser og
skoleplaner utferdiget av stiftsdirektionen. Fra 1875
har vi oplysninger om antallet av kredser med
særskilt underviste avdelinger. Disse utgjorde
da ialt 5800. I 1880 var de steget til 6700, i
1890 til vel 8000, beregnet til 11 — 12000 klasser.
Lovens § 5 opregner
undervisningsgjen-standene: a) læsning; b) kristendomskundskap;
6 — Raabe: Norges Folkeskolevaesen.
c) utvalgte stykker av læseboken, fornemmelig
saadanne der angaar jordbeskrivelse,
natur-kundskap og historie; d) sang; e) skrivning;
f) regning. Naar skolekommissionen fandt at
forholdene tillot det, skulde guttene ha
veiledning i gymnastik og militære øvelser.
Skolen skulde hver dag begynde og slutte med
bøn og salmesang eller en av delene. Skrivelse
fra kirkedepartementet av 8 „ 79 paabød i
tilslutning til denne §: „Undervisningen i
almu-skolen bør, saavidt mulig, meddeles paa barnenes
eget talesprog; efterhaanden opøves de i at
forstaa og skriftlig at uttrykke sig i det
almindelige boksprog."
Den ældre barneskole i vort land var, som
oftere nævnt, næsten udelukkende en
kristen-domsskole. Her blev loven av 1860
epokegjørende, forsaavidt den for første gang satte
ind med det maal for øie, ogsaa i nogen grad
i alle fald, at lede landsungdommen frem til
den første rent elementære borgerlige dannelse.
Midlet som den gav skolen i saa maate var
fornemmelig de saakaldte „utvalgte stykker
av læseboken."
I en avhandling om „Skolens — navnlig
almuskolens forhold til livet og om tidens i
dette forhold begrundede krav til vor almuskole"
(1855—56) hadde H. Nissen slaat sterkt til lyd
for at utvide rammen for almuskolens
dannelses-arbeide. Merkelig nok har lian ikke i sit
lovutkast git uttryk for denne tanke; heller ikke
den kongelige prop. av 1859 synes at ville gaa
utover den gamle fagkreds. Det maa da ha
været under lovens forberedelse i Stortinget at
de nye tanker om en utvidelse av kredsskolens
kundskapsomraade har vundet frem, og de
tanker der i Odelstinget kom til orde fra
fremtrædende mænd gav gjenklang av Nissens ideer,
som han gang paa gang hadde baaret frem i
50-aarene.
Saaledes uttalte statsraad Fr. Stang bl. a.:
„Naar man spør sig selv hvad der egentlig er
det mangelagtige ved det stof, hvormed
barnene nu sysselsættes i almuskolen, saa maa
visselig — forekommer det mig — enhver sige,
at med den dype agtelse, man naturligvis maa
ha for religionskundskapen som det væsentligste,
saa er det dog beklagelig at barnene ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
