Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Byskolen - 1. Tidsrummet 1814—47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_ 61 —
lærer blev ansat til at være lærer for Kragerø
borgerskole. Endnu i 1841 hadde almuskolen
i byen kun en lærer til 139 barn. 1 1842
forsøkte man at faa indført en fuldkomnere
skoleordning end det overalt benyttede
„enelærer-system", saaledes at byens almuskoleungdom i
alle fald kunde bli delt i 2 klasser efter alderen.
De to lærere ved byens skoler foreslog barnene
delt i fire opadstigende trin. „Men sognepresten
og skolekommissionen delte den lille by, med
sine i en tæt klynge liggende hus, paa en
nok saa vilkaarlig maate i et østre og vestre
distrikt. Forældrene var misfornøjet og
protesterte, men prest og skolekommission vilde
ha det efter sit sind." F. Hougen begyndte
snart (efter sin tiltrædelse) at arbeide paa en
sammenslutning av byens almuskoler, men han
møtte kun mistro. Han maatte vente i 14 aar,
før han kunde faa lov til at gaa igang med
firedelt almuskole i Kragerø; det skedde i 1858."
A. M. Feragen gir følgende skildring av
almuskolen i Trondhjem fra beg. av 1820-aarene.*)
„Min første skolegang i syvaars alder var
hos en ældre kone, som vi kaldte skolemor,
som for uken fik en betaling av hver elev 8
skilling, en billig undervisning. 4 timer daglig
gjør 24 timer i uken, altsa \’:1 skilling - 1 øre
for timen. Jeg synes endnu jeg ser det lille
graa huset og derinde det lille kammer, hvor
vi — 7—8 gutter — sat paa en bænk og blev
efter tur fremkaldt til bordet hvor skolemor
sad, for at overhøres i det stykke vi var
foresat til at stave eller læse over i en abc, som
begyndte med fadervor og endte med
avbildning av en hane, og saa faa et nyt stykke at
stræve med. Til at peke paa hvert enkelt
bokstav bruktes en pekepind av træ eller ben. Da
jeg hadde lært Fadervor av mor uten bok, gik
det let at læse det uten at stave; men budene
og troesartiklerne voldte møie, før de kunde
„renlæses". Disse gammeldagse abcer maa vel
nu regnes til oldsaker, da de for længe siden
er avløst av hjælpemidler, der med rette
fortjener navn av barnets første bok ved
stave-og læseøvelser, og skaaner Herrens bøn for
saadan misbruk.
Da jeg hadde fyldt 8 aar blev jeg optat i
Frue sogns almuskole. Denne var delt i 2
avdelinger, med en lærer i hver. I nederste
avdeling eller klasse bruktes den saakaldte
„indbyrdes undervisningsmetode," som bestod i, at
*/ A. M. Feragen: Tilbakesyn paa mit liv.
en mængde barn indtil 100 og derover, i et og
samme værelse og med 1 lærer blev undervist
paa en gang ved hjælp av monitorer eller
medhjælpere, idet de inddeltes i mange smaaklasser,
hver med sin medhjælper, medens læreren var
den styrende og ved signaler (en pibe) varslet,
naar der skulde begyndes og naar der skulde
sluttes. Paa denne maate undervistes i
stavning, læsning, skrivning og regning efter dertil
indrettede tabeller. Da den ene søkte at
overgaa den anden i at bruke sin stemme, var surr
og ljom værre end i en mølle. Hertillands var
det biskop Sørensen i Kristiania,! som især
ivrede for indførelse av denne
undervisnings-maate, som da efterhaanden blev taget i bruk,
foruten i hovedstaden ogsaa i Bergen, Kristians
sand og Trondhjem.
Metoden hævedes til skyerne som en
opfindelse, der kunde gjøre underverker. Den
gik jo især ut paa at spare lærerkræfter og
derved ogsaa penge, ja, man ventet endog av
den menneskeslegtens fornyelse, idet man i den
saa „en skole for sedelighet, orden og lydighet".
Efter at ha gaat I’/2 aar i nederste klasse
(vekselskolen) blev jeg flyttet op i øverste klasse,
hvor lærefagene var i de tre formiddagstimer:
indenadslæsning, hvortil det nye testamente
bruktes, religion (Balles lærebok og Thonbos
bibelhistorie), og i de tre eftermiddagstimer,
som kaldtes skriveskole, var fagene skrivning
og regning. I skrivning underviste klokkeren,
og var en fuldkommen kalligraf, og
regneundervisningen overtoges av skolens førstelærer.
Denne hadde nok været tjener hos biskopen,
før han ansattes som lærer. Han var en
venlig, hyggelig mand og gjorde sig stor flid med
at undervise os. Andenlærer hadde været
underofficer. Han førte age med sig og holdt strengt
over orden og god skik.
Lørdagene holdtes der skole kun om
formiddagen, og da fortalte læreren os lidt om
enkelte naturforhold, om jordens skikkelse,
land og vand, om de fire aarstider og hvorledes
de fremkommer ved jordens gang om solen,
alt uten lekser og ydre hjælpemidler, bok og
karter. I disse hans foredrag var vi meget
glade, fulgte dem med opmerksomhet og
beholdt ogsaa det, vi hørdte, ja talte endog med
hverandre derom baketter. „Skriveskolen" om
eftermiddagen dreves paa den maate, at
klokkeren skrev for i skriveboken bokstaver eller
ord, som vi efterskrev, og saa skar han vore
fjærpenne. Om nogen anvendelse av disse
skriveøvelser var der aldrig tale. Ingen diktat,
endnu mindre stil, ikke engang avskrift efter
bok. Regneundervisningen var ligesaa lidt egnet
lil gavn for livet, da der ikke ved foredrag eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
