Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Byskolen - 2. Tidsrummet 1848—89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 65 -
kroner foruten hus eller avsavnsgodtgjørelse.
En underlærers løn maatte være mindst 400
kroner. Med lærerpost kunde forenes
organisteller kirkesangerstilling.
Den nærmeste bestyrelse av
almuskolevæ-seneti kjøpstæderne skulde tilligge
skolekommissionen. Medlemmer av denne var stedets
sogneprest (ster.) og residerende kappellan (er.), et
medlem av magistraten, samt saamange av
kommunestyret valgte mænd som dette
bestemte. Hvis det var flere prester bestemte
biskopen hvem som skulde være ordfører.
Opsynet tillaa prosten; overopsynet med
undervisningen biskopen, forøvrig
stiftsdirek-tionen.
Samtlige utgifter til almuskolevæsenet skulde
utredes av kommunen. 1 den almindelige skole
var undervisningen fri. I den høiere klasse
kunde det paalægges skolepenger.
Paa grundlag av denne lov utviklet byenes
almuskole sig like til 1889. Skjønt lovens krav
i mange retninger var miniminale, den stod
igrunden paa samme niveau som
landsskoleloven av 1827, saa \ar dog fremgangen i byene
ulike raskere og mere omfattende end paa
landsbygden. Aarsakerne hertil var flere. Foruten
de i de almindelige forholds egen natur liggende,
maa først og fremst nævnes den, at loven av
1848 var i hoi grad elastisk o: i vigtige
punkter gav den de lokale myndigheter frie hænder
til at ordne sig Byskolens utvikling gik
derfor i mangt og meget haand i haand med byenes
egen voksende økonomiske evne til at bære
utgifter. Efter nedgangsperioden omkring 1820
kom vore kjøpstæder litt efter litt til kræfter;
handel og næringsliv tok efter haanden et
varig opsving, kun avbrutt ved kortere kriser
(saaledes i 1857). Med den økede velstand
vokste ogsaa byborgernes syn for en god
folkeoplysning. Dette viste sig i flere av vore byer,
særlig de større deri at man gav almuskolen
en indretning, som om den end ikke kom i
aabenbar strid med lovens bud, dog ikke stemte
med de til grund for den liggende
forutsætnin-ger. Som vi har set, „var loven av 1848 endnu
upaavirket av den bevægelse som fra
aarhundredets midte var fremkaldt inden vide kredser,
og blandt alle der omfattet vort skolevæsen og
II — Raabe: Norges Folkeskolevæsen.
navnlig vor vordende „folkeskole" med nogen
interesse". Byloven blev som følge herav
liggende tilbake for utviklingen, hvis krav dog
var sterke nok til at trænge igjennem, idet livets
behov og impulser og selve utviklingen hadde
ført skolen utover de i loven optrukne grænser
og pligtbud. „Det kommunale initiativ hadde
ifølge loven adgang til at gi sine regler og
bestemmelser lovs kraft, og denne adgang blev
benyttet i fuldt maal."*)
Men det er dog først i lovperiodens senere
del at denne utvikling skjøt større fart, som
følge av de kommunale myndigheters egen
vaak-nende sans og initiativ.
Det er tidligere kort gjort rede for
„Folkeoplysningsselskapets" aktion paa
almuskolens egne enemerker. I tilslutning til
den i selskapet reiste forhandling, aar 1855, om
almuskolens brøst m. m. vedtok forsamlingen
efter forslag fra E. Sundt følgende beslutning:
„Forsamlingen anmoder bestyrelsens
nuværende medlemmer om at anstille, eller la
anstille, undersøkelse av Kristiania
almuskole-væsen og dermed i forbindelse staaende forhold
samt derom meddele selskapets medlemmer
beretning."
Bestyrelsen efterkom denne anmodning, og
allerede aaret efter (1856) forelaa „Beretning
om Christiania almuskolevæsen" som
tillægshefte til „Folkevennen".
En tar vist ikke feil i at det indblik denne
beretning gir i hovedstadens skoleforhold maa
siges at være symptomatisk for tilstanden i
alle vore byers almuskolevæsen. Bestyrelsen
avhandler bl. a.: Det egentlige almuskolevæsen,
skolernes organisation og undervisningstiden,
undervisningsgjenstandene; antallet av barn i
forhold til antallet av lærere og klasser;
skolelokalerne og skoleinventaret; lærernes lønninger
og utgifterne ved almuskolevæsenet i det hele;
dernæst administrationsforholdene, og endelig
fremla den „grundtanker til en ny
organisationsplan for byens almuskolevæsen. Herunder
pekte den paa de mange og væsentlige
mangler, baade med hensyn til lovens fordringer og
i pedagogisk henseende, som var tilstede, samt
*) Kgl. kommissions indstilling (18Ö7) p. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>