Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Byskolen - 2. Tidsrummet 1848—89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det blev altsaa en meget stor ulikhet i de krav
som stilledes til forældre og barns skolepligt i
de forskjellige bykommuner. Det samlede antal
timer som i et helt skolekursus kunde
paalægges barn varierte mellem ialt 3000 og 8000
timer. Man kunde her i sandhet sige, at
„lik- het for loven" var et temmelig illu
sorisk begrep, naar det gjaldt lærepligtens
omfang.
Først saa sent som fra 1870 faar vi sikrere
data at holde os til med hensyn til
skolesøkningen At det ogsaa paa dette omraade var
en voldsom forskjel mellem de enkelte
bysamfund siger sig selv. Hölder vi os til
gjennem-snitsprocenten av forsømmelser, da var den i
1875 12 %, varierende mellem 45 % og 4,8 "’„.
Den var i almindelighet mindst i de større
byer; i de middelstore og mindste hyppig i
gjennemsnit 20 "’„.
I 1880 var gjennemsnittet gaat ned til 8 0 0,
derav uten gyldig grund 2,5 0,,, altsaa en
betydelig fremgang til det bedre. 1 1885 var den
7,9 %, derav ulovlig 1,8 %; i 1890
henholdsvis 8,4 % og 1,4 %.
De officielle beretninger indeholder intet om
selve undervisningen, dens omfang og metode.
Av og til kommer der med endel oplysninger
om hvor mange barn av alle skolepligtige tok
del i undervisningen i særskilt nævnte fag.
Saaledns nævnes fra 1853: Skrivning, regning,
retskrivning, geografi og historie. I de to sidste
fag var det dengang yderlig faa barn som fik
nogen kundskap — 12-1500 av 23000. 1
70—80-aarene nævnes særskilt fag som
tegning, naturkundskap, gymnastik og kvindelig
haandarbeide. 1 de sidste fag er tallet jevnt
økende, endog tat i forhold til det samlede tal
av skolesøkende.
Om almuskolenslokaler og deres brukbarhet
for sit øiemed nævnes det blot en gang i dette
lange tidsrum (1875) at av ialt 591
skoleværel-ser hadde ca. 300 et rumindhold av 150
kubik-fot pr. barn av den talrikeste khsse som
benyttet værelset; men 275 hadde et større, 167
mer end 200 kubikfot I de mindste byer var
forholdene i saa maate tildels meget
utilfredsstillende, omvendt i mange større byer. I
Kristiania hadde ved den tid samtlige 108
skoleværelser over 150, 93 over 200
kubikfot.*)
En maalestok til at bedømme almuskolens
vekst i byene er til enhver tid ogsaa tallet paa
de fast ansatte lærere i fuldstændige poster.
Disse utgjorde i 1853 i samtlige byer 147, alle
indehavere var mænd; i 1867 vur ansat 313,
og 72 kvinder. Fra begyndelsen av 60-aarene
begyndte man at ansætte lærerinder. I
tidsrummet 1870—99 tok ansættelsen av
lærerinder, navnlig i de større byer og specielt i
Kristiania, en voldsom fart. I 1870 var tallet
henholdsvis 327 og 258; 1875 390 og 438;
1885 415 og 591, 1890 463 og 758. I
samtlige lavere klasser (Iste til 3dje) og i de høiere
klassers pikeavdeling var saaledes i de større
byer lærerinderne omtrent de eneste
lærerkræfter.
Den organisation av de større byers
almu-skolevæsen som efterhaanden utformet sig, var
som nævnt, allerede i midten av 80-aarene
bragt op til en høide, der stod fuldt paa maal
med andre landes, særlig da de nordiske. Men
dette resultat skyldtes de enkelte kommuners
eget fremsyn og initiativ, særlig da
fremtrædende organisatoriske kræfter indenfor skolens
ledelse, idet byskoleloven gjennem hele dettte
tidsrum ikke hadde undergaat nogen forandring,
f. eks. svarende til reformen ved loven av 1860.
Betegnende for denne byskolens indre
utvikling med hensyn til dannelsesmaalet er den
dom som ingen ringere end Joh. Sverdrup fældte
om den i 1884, naar han siger: „Den utvikling
byskolen har faat, har hat tilfølge, at den eleverne
meddelte undervisning, i de fleste og vigtigste
byer, allerede har naadd et omfang og en
utvikling, der kun levner liten plads for
videregaaende kundskapsmeddelelse under den
sedvanlige skolealder".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
